Refleksioner og erfaringer - Forældrerollen

Midt i hver deres travle arbejdsdag møder jeg Hanne og Ruben Dalsgaard. Jeg spørger dem om, hvordan deres tanker om børn og tro definerer forældrerollen og hverdagslivet hjemme hos dem.

Fotograf: Emilie Bak Toldam

Bæredygtighed, fest og gode rytmer

- Der ligger en klar opgave for os som forældre i at gøre vores børn til disciple af Jesus og dette handler meget om, at vi selv er disciple sammen med børnene.

Sådan indleder Ruben og fortsætter :

- Discipellivet er hele vejen rundt; det liv, børnene aflæser, det, de får lov til at blive involveret i, og den viden, de får om, hvem Jesus er.

Discipellivets dimensioner i børnehøjde

Hanne uddyber tre dimensioner i denne opgave :

- Den første er kundskab. At være opmærksom på, at vores børn lærer, hvem Gud er. Læser vi i Bibelen sammen med dem ? Taler vi om teksten med dem ?

- Den anden er kompetence. Om at inddrage børnene i vores tjeneste, så de får lov at stå ved siden af os i vores tjeneste og få ansvar. 

Vi har for eksempel en bestemt gudstjenestetype i kirken, hvor børnene er helt involveret - også i planlægningsmøderne.

Ruben indskyder :

- Når vi mødes med ledere i vores hjem, inviterer vi ofte deres børn med, så de kan være med i bøn og tilbedelse sammen med de voksne.

- Den tredje dimension er kultur. At vores børn for lov at opleve det voksne kristenliv, at de har adgang til at beskue, når voksne kristne tilbeder, lovsynger, er på knæ for Gud, diskuterer. Det handler om autenticitet. Børn kommer aldrig til at fange meningen med troen, før de ser os leve den ud på en meningsfuld måde, mener Hanne.

Hvilke konkrete planer har I lagt for troslivet i jeres familie ?

Ruben :

- Vi lykkes ikke 100 procent i alt det, vi gerne vil - måske ikke engang 50 procent. Der er mange dage og uger, hvor vi ikke lever op til vores egne ønsker om at være åndelige forældre for vores børn. I sæsoner er vi værd at have som forbilleder - og i andre sæsoner er vi ikke. Det er virkeligheden !

Hanne forsætter :

- Vi kommer også for sent op om morgenen, og andagten bliver skrottet, eller børnene brokker sig over andagten. Det har altid været en kamp for Ruben og jeg at have ritualer, discipliner og traditioner, så det er altså ikke naturligt for os. Men vi har nogle rytmer, som hjælper os. For eksempel beder vi voksne sammen hver aften kl. 22 – „holy moment”. Om morgenen har vi tid sammen som familie ved morgenmaden, hvor vi læser og beder sammen. Derudover har vi vores mandag aftner, hvor vi har madklub sammen med de to unge fyre, der bor hos os og et ungt par. Et absolut højdepunkt i børnenes uge.

Festen – en hovedingrediens

Hanne :

- På et tidspunkt stillede vi os selv spørgsmålet : „Hvordan sikrer vi sjov og ballade, at det sker kontinuerligt, så knaphedsfølelsen ikke dikterer for os i en travl hverdag ?” Det er vigtigt, at børnene oplever at have det sjovt. For os hænger det meget sammen med at opdrage sine børn i den kristne tro. For eksempel er søndag morgen en festmorgen – vi får pandekager.

Ruben forklarer :

- Grunden hertil er, at søndag måske er lidt en øv-dag, fordi vi ofte begge arbejder. Så det hjælper os til at huske fejringen. Vi har i det hele taget oplevet, at festen er en ho-vedingrediens for os. Og vi tror også, at vi skal give det videre til vores børn. For det første vil vi gerne erobre festen fra vores børns konkurrenter ved at tage festen hjem til os. Vi har ikke lyst til, at vores børn skal komme fra den familie, hvor man ikke måtte gå til festerne. Men heller ikke, at de skal overlades til et dumt miljø. For det andet så oplever vi selv, det er vigtigt at have det sjovt og at komme ud over, at alting skal være alvorligt og seriøst. Der kan vi let havne med vores liv og tjeneste - ikke mindst som præstefamilie. Jeg har det ok med, at mine børn som voksne vil sige : „Vi levede godt nok et liv som børn, hvor vi betalte nogle ofre for at være i mission - men vi havde det godt nok sjovt !” 

Hvordan lægger I som forældre grundlaget for jeres familieliv ?

- Vi oplever begge børnenes oplæring i troen som et grundkald og bærer det derfor naturligt ind, når vi har en længere samtale. Vi spørger hinanden, om hvordan vi indretter vores liv sådan, at der er et flow af åndelige rytmer, oplæring, tilgængelighed, sjov og ballade – de vigtige ingredienser i oplæringen af vores børn i troen.

- Hvis disse ting overgår fra at være „ting, vi også lige skal huske at gøre i løbet af vores travle uge” – altså ad hoc opgaver og i stedet bliver etableret som bæredygtige rytmer; så overgår det fra at være tunge byrder oveni vognen til at blive hjul der ruller under vognen, afslutter Ruben.