Jobopslag: Eventleder til ungeområdet

Vi søger en eventleder til at lede planlægningen og gennemførelsen af TuneUp på SommerOase, samt som medansvarlig for ungdomsevents i netværket. Stillingen er en fast ansættelse med tiltrædelse pr. 1. september 2016 eller efter aftale.

Om dig:

  • Du har et godt kendskab til Oase og deler Oases vision om fornyelse, udrustning og mission, og du er aktivt medlem af en lokal menighed.
  • Du har hjerte for at skabe et inspirerende, spændende og udfordrende ungdomsmiljø og relevant ramme for unges trosliv.
  • Du kan lide at opsøge og engagere mennesker i visionen og arbejdet.
  • Du har evne til og interesse for at motivere, udruste og lede et mindre team i idé- og planlægningsfasen af events.
  • Du har sans for den nødvendige struktur og koordinering i et projekt, hvor mange skal arbejde sammen.
  • Du kan navigere konstruktivt i et samarbejde mellem mange forskellige personligheder og et team af både ansatte og frivillige.

Om opgaven:

  • At samle et lederteam til arbejdet med ungdomssporet TuneUp på SommerOase.
  • At lede dette team i ide- og planlægningsfasen.
  • At lede rekruttering af frivillige.
  • At indgå i samarbejde med det samlede Oase stabsteam om planlægningen af SommerOase.
  • At lede gennemførelsen af programmerne på SommerOase og lokalt sammen med en frivillig stab, som vil fungere som din 2´er.

Udover SommerOase vil du indgå med ansvar i lokale kirkers ungdomsevents.

Mere om dette ved ansættelsessamtale.

Du kan se frem til:

  • At indgå i et spændende og innovativt stabsteam, som arbejder tæt sammen med DanskOases stab, samt mange spændende personer fra bevægelsens bagland.
  • At arbejde tæt sammen med og modtage sparring fra BUO’s ungdomskonsulent, Anders Haldrup.

Fakta om stillingen:

  • Fast stilling fra 1. september 2016.
  • Ansættelsen svarer til en 20 % stilling – én dag om ugen.
  • Lønnen følger Børne- og UngdomsOases lønpolitik.
  • I uge 28 og 29 er hele stabsteamet ekstraordinært frontløbere. Udover normal arbejdstid, skal man i denne periode forvente en frivillig indsats, som ikke afspadseres efterfølgende.

Ansøgning:

Skriftlig ansøgning sendes til Anders Damkjer, daglig leder i BUO: ad@buo.dk

Ansøgningsfrist: d. 1. august 2016. Du er velkommen til at kontakte Anders Damkjer på 50 51 64 91 for mere information. Du kan læse mere om Børne- og UngdomsOase på buo.dk.


Annoncer

Venner børnelovsang SommerOase