Dåb som karismatisk praksis

Erik Hviid Larsen er sognepræst og er for nylig blevet fejret af hele menigheden i Bethlehemskirken på Nørrebro på grund af sit 25-års jubilæum som præst ved kirken.

Fotograf: Emilie Bak Toldam

Erik Hviid Larsen er 55 år gammel og er gift med Åse Ellebek Larsen, og sammen har de børnene Anna på 21 og Sara på 16. 

Erik og Åse bor i Vanløse og har netop fejret 25-års jubilæum som præstepar i Bethlehemskirken på Nørrebro i København.

- Dåben er en missional mulighed, men vi er ikke gode til at udnytte den, fortæller Erik Hviid Larsen 

- I Folkekirken døber man uden at spørge ind til tro. Man spørger ikke forældrene, om de tror på Gud. Men tænk nu, hvis vi turde spørge forældrene, om de beder Fadervor ? Om de beder for deres barn ? Vi kan jo få det svar, at de ikke beder, men at de gerne vil vide mere. På den måde kan vi få en indgang til at hjælpe mennesker videre i en proces omkring at lære Gud bedre at kende. Og det kan få stor betydning for både dem og for deres barn.

I vores snak med Erik Hviid Larsen kommer vi ind på, hvad dåben betyder i kirkelig sammenhæng og hvordan vi døber – og hvorfor. Men for Erik er der mere på hjerte, når det gælder dåbspraksis. Der er en større mulighed i dåbshandlingen, end vi ofte tænker over, mener han. 

- Problemet er, at forældrene ofte tror, at når barnet er døbt, så er alting godt. Men dåben alene er ikke starten på et tilhørsforhold til Gud, hvis man ikke bliver givet en chance for at tage stilling til sin tro. Sammenhængen mellem dåb, tro og det levende håb bliver der sjældent gjort noget ved. Masser af mennesker aner ganske enkelt ikke, hvad tro er, og hvad det vil sige at tro. Derfor ville det være ideelt, hvis man kunne få indført en form for dåbsundervisning forud for barnedåben i Folkekirken, hvor man f.eks. arrangerer nogle aftner for forældrene, hvor de får lektier for og bliver klogere på det med Gud, siger Erik Hviid Larsen. 

Dåbens teori og praksis 

- Det er bare så ærgerligt, at vi lader dette gå til spilde, for der er jo et kæmpe potentiale i, at vi modtager disse henvendelser fra folk, der gerne vil have deres barn døbt. Vi er så heldige i Folkekirken, at vi ikke skal ud på gaden og slå folk i hovedet og forsøge at presse noget ned over dem. De henvender sig nemlig selv til os, og det er jo helt indlysende, at man bør få en større indsigt i, hvad dåben handler om. Det svarer jo til, at når man tager kørekort eller en cykelprøve, så lærer man også sammenhængen mellem teori og praksis. Så hvorfor ikke også gøre det i forbindelse med dåben ?, spørger Erik Hviid Larsen.

Vi udnytter ikke den gode mulighed

- Desværre er det sjældent, at vi ser forældrene igen til de børn, vi har døbt. Så spørgsmålet er : Hvordan fastholder vi disse mennesker til en ny begyndelse på efterfølgelse af Kristus ? Vi kan godt blive mere selvkritiske og spørge os selv : Hvorfor tager vi dog så let på det ? Vi står jo med en gylden chance – men vi udnytter den bare ikke. Vi står med nogle mennesker, som allerede har et liv, men dåben kan være en anledning til at give dem indblik i et større perspektiv i deres liv som mennesker og en større indsigt i, hvad kristendommen går ud på. Vi bør fortælle dem, at der er fantastisk meget mere i livet, end de regner med, opfordrer Erik Hviid Larsen.

Hvorfor døber vi og hvordan ?

- Vi døber, fordi Jesus har sagt det, og fordi vi kalder folk ind i en efterfølgelse af Jesus. Dåben er i højere grad en livsvandring og ikke kun en kundskabsformidling, ligeså vel som at man handler, når man ser nogen i nød, siger Erik Hviid Larsen.

- Jesus har sagt : Gå ud i alverden og døb med vand og ånd. Så vi døber med vand og beder om, at Helligånden må give en sikker livstydning og et Gudsforhold. Dåben er ikke bare en dåb til afsked med det gamle liv. Dåben er ligeså vel en indgang til et nyt liv, reflekterer Erik.  

Vi har et gyldent øjeblik

- Jeg ønsker bare, at vi skal være klar over, at dåb kan føre til oplæring, efterfølgelse og discipelskab af Jesus. Vi bør være mere bevidste om, at vi står med et gyldent øjeblik - en gylden chance lige foran os, når forældre henvender sig til os for at få deres barn døbt. Men husker vi at have i vores horisont, at dåben kan føre til livsfællesskab med den levende Gud ? At det kan få betydning for resten af et menneskes liv og ikke kun for et menneske i det øjeblik, man bliver båret til døbefonten ? Det er hele livet, vi har brug for Gud og ikke kun, mens vi er babyer. Så jeg vil opfordre til, at vi som kirke sætter os for at blive mere grundige omkring det med dåben, og at vi prøver at drage forældrene meget mere ind i det hele, slutter Erik Hviid Larsen.

x