Den udvidede familie

På Dalstrøget i Silkeborg bor Hanne og Ruben Dalsgaard med deres tre piger Karla, Oline Puk og Naomi i et to etagers hus. De er præstefamilie og har boet i forskellige udgaver af oikos de seneste år. Hanne Dalsgaard fortæller om deres liv med boformen oikos.

I Silkeborg bor Hanne og Ruben med deres børn i et "Oikos"

Ordet ”oikos” stammer fra Ny Testamente og betyder ”husstand” eller ”familie”. 

Livet som oikos handler om at betone menigheden som en udvidet familie, hvor man vandrer sammen og deler liv, deler ressourcer, har fælles rytmer og en fælles vision om at gøre en forskel for mennesker i lokalområdet.

Det nødvendige

For få år siden havde Hanne slet ikke forestillet sig at familien ville bo, som de gør i dag. Tanken om at bo så tæt med andre lå absolut ikke naturligt for hende. I dag er det en nødvendighed, hvor velsignelser får hverdagen til at hænge sammen.

Som de fleste andre børnefamilier oplevede familien Dalsgaard også at have svært ved at nå det hele. Med kun 24 timer i døgnet, tre børn og to jobs havde de svært ved at få enderne til at nå sammen. De begyndte at tænke kreativt omkring deres ressourcer. Her blev boformen oikos en del af løsningen. Et nært vennepar flyttede ind i nabolaget og den 22-årige Madeleine i kælderen.

Siden er fællesskabet vokset til madklubber, fælles daglige Jesus-samlinger og et fornyet syn på forvalterskab af egne ressourcer.

Flere hænder 

Familien opdager, at jo flere mennesker, der er i huset, jo flere hænder er der til at hjælpe. 

- "Det er lige der, hvor der er en, der har slået sig, og en anden, der så tisser i bukserne. Det er lige dér, hvor en ekstra hånd får trådene til at nå sammen.” fortæller Hanne.

Boformen er dog en livsstil man skal øve sig i og lære efterhånden. Man skal turde bede folk om hjælpen. 

- "Det at bo i oikos handler ikke om at være supermenneske, men om at turde involvere folk og spørge om hjælp. For det er ikke muligt at servicere alle, der kommer i huset" siger Hanne. 

Giv det du har ved hånden

Forvalterskab er blevet et nøgleord for familien Dalsgaard. Hanne fortæller, hvordan de er blevet udfordret i at tænke deres ressourcer, som mulighed for at tjene andre:

- "Alle de ting, som jeg synes, er mit - hvad hvis det er blevet mig givet, for at jeg skal investere det?"

Det gælder både huset, bilen, køleskabet, pengene, sofaen og stearinlysene. Hanne opfordrer til, at vi ikke lader vores forvalterskab blive ved en åndelig tanke, men gør det konkret i hverdagen. 

- "Hvad betyder det mandag morgen, at det altså er Guds bil?" spørger hun. 

Den gode gevinst

Familien Dalsgaard oplever også prisen ved at leve i oikos. Det koster mere rod, mindre kontrol, mindre komfort og det at lære at sætte grænser og øve klar kommunikation. I det tætte oikos-liv giver man folk adgang til de skrøbelige sider og situationer, hvor overskuddet ikke er så stort. 

- "Tingene kan ikke være poleret og klart – og det ville jeg da godt have. Men det er den holdning, jeg er nødt til at udfordre for at leve på en bæredygtig måde" fortæller Hanne.

Trods prisen ved at bo på denne måde ser hun samtidig også prisen, som de før betalte. I Danmark betaler mange med stress, skilsmisser eller børn, der ikke kender deres forældre. Hanne mener, at der altid vil være en pris i livet, men måske glemmer vi at tænke på, hvilken gevinst vi helst vil have. Eller hvad for en gevinst, Gud siger, vi skal gå efter.

- "Gevinsten er fuldstændig fantastisk" fortæller hun.

Familien oplever, at når de lever tæt sammen med andre, så sker mange af de ting, som de ønsker for deres og børnenes liv, automatisk. 

Lige nu går familien og venter på, at to unge mennesker flytter ind i kælderen. Endnu flere hænder og hjerter i deres udvidede familie.

x