Et lille glimt ind i fremtiden

DanskOase er en bred vifte af Folkekirkemenigheder, valg- og frimenigheder, præster, SommerOase, LederOase, Rudehøj Efterskole, Børne- og UngdomsOase og meget andet.

DanskOase er en del af stort arbejde, som Gud har gjort hen over mange år, og mange mennesker er blevet brugt til at arbejde med på hans store plan og bidrage med både små og store ting. Ting, som Gud har gjort til nytte og gavn for mange.

Visse steder ser dog ud til at have haft en særlig betydning i Guds planer. Før DanskOase blev dannet, før Rudehøj Efterskole og Odder Frimenighed var til, var der folk, der fik et lille glimt af, at Gud var på vej til at gøre noget specielt i blandt andet Odder.

En af dem, som Gud afslørede noget for, var Niels Peder Nielsen, pensioneret sognepræst fra Hjarup, og som nu bor med sin kone Irene i Silkeborg. Jeg har talt med ham for at høre om nogle af de oplevelser han havde, da de, for mere end 35 år siden, boede i Odder.

„Det var i Odder, at jeg fik et karismatisk gennembrud“, fortæller han, „foranlediget af min kone, som var den første af os, der fik et møde med det karismatiske. Jeg var kommet til tro tilbage i 1968, da jeg var i Civilforsvaret og året efter i 1969 – under min morgenbøn – oplevede jeg, at Gud talte til mig og sagde: „Min plan for dig er, at du skal være præst i den danske folkekirke.“

Jeg sagde min stilling op og begyndte at læse til præst på Århus Universitet, og boede i Odder fra 1973 til 1979 i Menighedshuset, hvor vi var ansat som pedelpar og engageret i IM’s arbejde, og ledte børne- og ungdomsarbejdet (IMU).

I løbet af 1979 får jeg to billeder, visioner fra Gud under bøn.

I det første billede ser jeg i et syn ud over en stor, sort pløjemark. Pludselig begynder mulden at bevæge sig, og op af mulden stiger en masse unge mennesker, lidt ligesom historien fra Det gamle Testamente, hvor profeten Ezekiel, ser en mark med ben, der pludselig får kød, scener og liv i sig.

Jeg tror, at det billede på en særlig måde var til mig personligt, og det betød, at jeg fik et særligt hjerte for unge, og jeg tror, at det var Guds måde at sige til mig: „Du skal få lov at se unge mennesker rejse sig, og gøre vigtige og store ting.“

YFC, som jeg i ca 25 år sad i bestyrelsen for, kom til at betyde meget for dannelsen af nye menigheder som Silkeborg Oasekirke og Århus Valgmenighed.

Senere er BUO (Børne- og UngdomsOase) kommet til og har vokset sig stor, og der er mange unge i kirkerne rundt omkring i landet.

I det andet syn ser jeg det engområde, som er mellem Ørting og Odder, lige på vej ind mod Odder by. Det er som om jeg står med ansigtet vendt mod byen, og ser så pludselig fra venstre – ud over engområdet – noget, der ser ud som hvide lagner, der bølger op og ned og bølger fremad mod byen. Jeg fik en stærk fornemmelse af, at det var et specifikt billede for Odder. Dengang var der ingenting, der tydede på, at noget særligt skulle ske i Odder. Men med de bølgende hvide lagner var det, som om Gud ville fortælle, at noget nyt og velsignet fra ham ville ske i Odder, og at han ville sende vækkelse og fornyelse, og han varskoede mig lidt i god tid.

Senere har vi fået lov at se, at Odder har dannet rammerne for nogle af de ting, som Gud gør. I Odder prøvede man, som vist nok nogle af de første i DanskOase, frimenighedstanken, og det så vi hen til og lærte noget af.

Senere kom Rudehøj Efterskole til, og sammen med den SommerOase. DanskOase fik sit hovedkontor i Odder.

Der er en stor spændvidde i DanskOase, som har været medvirkende til en bred vifte af mange fantastiske ting. Vi tjener en stor Gud, som virker i sin nåde og bærer over med de fejl, der løbende er begået, og jeg er stolt over at være en del af en bevægelse, som Gud har brugt til så mange gode ting.

Artiklen er skrevet til Odder Frimenigheds menighedsblad, september 2015.