Aalborg Valgmenighed

Hvem er vi?
Aalborg Valgmenighed består af mennesker i alle aldre og især af unge familier. Som valgmenighed er vi ikke så gamle, men fællesskabet går mange år tilbage.

Vi ønsker, at man må opleve vores fællesskab som inkluderende, forvandlende og innovativt.

På lang sigt drømmer vi om at se Aalborg Valgmenighed som en centermenighed, der planter missionale fællesskaber i hele Nordjylland og er til inspiration for eksisterende menigheder.

Hvad er Gud i gang med at gøre hos os?
Temaet for os i 2013 er hengiven spiritualitet – at vokse i liv, i tro, i glæde. Hengivenhed over for Jesus. Vi drømmer om at se den profetiske dimension vokse hos os, for den enkelte og som menighed, så vi ledes dybere ind i troen og ledes i mødet med vores næste og vores by.

Blandt andre ting vil vi arbejde med at udforske kunst og performance og at gå dybere ind i bøn. På det diakonale område oplever vi velsignelse i at bidrage til en varmestue for hjemløse, hjælp til børn af indsatte med Røde Kors og at lave børnefødselsdage med Mødrehjælpen.

Ikke mindst ønsker vi i år at være med til at starte en bølge af positivitet og gode kristne værdier såsom gavmildhed og kærlighed i Aalborg, under titlen ”Elsk Aalborg”.

aavm.dk

Præst: Pelle Kviesgaard