Fårevejle Frimenighed

Hvem er vi?

Fårevejle Frimenighed er en (fantastisk) evangelisk luthersk frimenighed, som består af vidt forskellige mennesker i alle aldersgrupper. Der kommer mange, for hvem Fårevejle Frimenighed er deres første menighed. De er primært blevet en del af vores fællesskab, fordi vi de seneste 6 år har afholdt 12 alpha-kurser.

Vi ligger det bedste sted i Fårevejle, synligt for alle i byen med store vinduer ud til verden udenfor. Naboerne er Brugsen, bageren og tanken, som vi to gange om året samarbejder med om tøndeslagning og torvedag.

Vi kommer i gennemsnit 65 til vores gudstjenester. Midt i gudstjenesten har vi kaffepause og efter gudstjenesten har vi ofte mad. Gudstjenesterne bærer præg af fællesskab, lovsang samt evangelisk, udfordrende og forståeligt budskab, og så bliver der bandet mere hos os end ved de fleste andre gudstjenester. Under prædiken er der RockSunday for dem på 8 til 13 år og RockSmallid for dem på 3 til 7 år.

I forhold til vores størrelse har vi mange fællesskabsgrupper. Der er vi næsten, hvor vi gerne vil være; alle må invitere alle med. Det betyder, at der er mange tidligere alpha-kursister med i vores grupper. Vi har kontakt med flere igennem vores fællesskabsgrupper end igennem vores gudstjenester.

Det længes vi efter

Vi drømmer om endnu flere alpha-kurser med mange kursister, at mennesker vokser ved hjælp af medvandring, og at vi får det sjovere sammen.

Besøg vores hjemmeside: www.faarevejlefrimenighed.dk

Frivillig præst: Jørgen Lund