Oase Sønderjylland

"Vi hviler i, at Gud bruger de få kræfter, som vi kan lægge på bordet, og så supplerer han op efter behov."

Hvem er vi?
Vores netværk mødes 10 gange årligt til lovsang, fællesskab, undervisning og forbøn. Vi samler ca. 30 mennesker i alderen 25+.

Vi inviterer tit talere fra andre kristne samfund, fordi vi synes, at alsidighed og enhed - trods vores forskellighed som kristne og vores forskellige kulturer - er vigtig.

Imellem vores søndagsmøder mødes vi privat til aftensmad, dele-liv og hygge. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvor vigtig den personlige relation er i mødet med mennesker og Gud.

Hvad er Gud i gang med at gøre hos os?
Vi mødes hver måned til lovsang, forkyndelse og samvær, vi holder stuemøder og ledergruppen samles hver uge til bøn.

Vi hviler i, at Gud bruger de få kræfter, som vi kan lægge på bordet, og så supplerer han op efter behov. Vores møder er det ydre samlingspunkt, men alt det, der foregår ”bag kulisserne”, er lige så vigtigt. Nemlig den tid, vi bruger sammen med de mennesker, som vi har fået kontakt med gennem Oase Sønderjylland. Vi opbygger gode relationer og venskaber, og det ser vi som en af de vigtigste ting i vores arbejde lige nu.

http://www.oasesønderjylland.dk

Leder: Albert Friis