Fra grøn mark til tempelplads

På en helt fantastisk måde forvandles de grønne arealer omkring Rudehøj Efterskole sig til et hellige område i uge 29. Der bliver sunget lovsange, bedt bønner og taget beslutninger. Man søger Gud, som befandt man sig på en tempelplads. Hvordan blev det sådan, hvordan blev SommerOase til?

GALLERI: Gamle (indscannede) fotos fra SommerOases første tid i Odder.

I årene 1999-2001 holdt Oasebevægelsen deres årlige sommerstævne sammen med Aalborg Bibelcamping ved KFUM&K-Hallen i Skalborg. I erkendelsen af, at Oases sommerstævne havde faldende deltagertal, og at to sommerstævner for samme målgruppe var for meget, bestemte man sig for at sammenlægge de to.

I den periode var der ikke meget medvind for Oase. Det var svært at finde opbakning om en national bevægelse, da den lokale sammenhæng for mange karismatiske lutheranere var udfordrende nok. Som enkelt person kunne det også være svært at beslutte, om man skulle satse på Forum for en Fri Folkekirke (3F), som arbejdede med opbygning af nye menigheder (valg- og frimenigheder), eller om man skulle gå med det mere inspirationsprægede Oase.

I denne periode havde Oase nedsat et lille udvalg, som skulle kigge på mulighederne for at starte en efterskole op i Oase-regi. Det viste sig at være et lille, men meget effektivt udvalg, som ret hurtigt øjnede gode muligheder og også fandt stedet, hvor den nye efterskole skulle ligge. Planerne for efterskolen blev fremlagt på Bibelcampingen i Aalborg sommeren 2001, og i efteråret blev det nedlagte Danvandcenter i Odder købt.

Oasebevægelsen havde det stadig ikke for godt, så i efteråret 2001 blev der holdt et krisemøde. Mødet blev holdt i spisesalen på Danvandcentret. Her blev det besluttet, at man ikke ville lukke Oase, men i stedet at slå sig sammen med 3F, lave nye vedtægter og samle tropperne. Man enedes om navnet DanskOase. I forbindelse med denne sammenlægning blev det også besluttet at ansætte en halvtids menighedskoordinator i Jylland. Og den stilling fik jeg. Nu havde DanskOase to deltidsansatte: en landsleder på Sjælland, og en ansat i Jylland.

Odder Frimenighed havde på det tidspunkt eksisteret i nogle år. Af og til blev der inviteret gæstetalere til gudstjenesterne. I forbindelse med disse besøg blev der to gange profeteret om fremtiden for byen.

Et af ordene var fra Mika 5,1: „Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel.“ Vi forstod ikke helt, hvad det profetiske betød, men vidste at Odder Frimenighed var lillebitte, og Odder by den mindste købstad i Danmark. Hvad der skulle udgå herfra, var uklart.

Folkene bag Aalborg Bibelcamping spurgte, om vi i DanskOase ville overtage afholdelsen af Bibelcampingen allerede fra sommer 2002. Stævnet skulle holdes i Odder.

Så i marts/april 2002 blev der ringet fra Aalborg til oasekontoret i Odder. Folkene bag Aalborg Bibelcamping spurgte, om vi i DanskOase ville overtage afholdelsen af Bibelcampingen allerede fra sommer 2002. Stævnet skulle holdes i Odder. Noget bævende tog vi imod udfordringen. En måned efter blev der ansat en konferencemedarbejder, Peter Andersen. Han skulle hjælpe med de praktiske forberedelser til sommerstævnet. På Sjælland stod landsleder Morten Munch for booking af talere og program, mens kontoret i Odder, sammen med nogle frivillige, fortrinsvis fra Odder og Silkeborg, ordnede det praktiske.

På Bibelcampingen i Aalborg havde der de sidste år været op mod 1000 besøgende og 600-700 på camping. Vi var overbeviste om, at mange fra det nordjyske ikke ville rykke med til Odder. Derfor planlagde vi en konference for 500-600 deltagere, det synes vi var rigtig mange. Rudehøj Efterskole havde ikke lokaler til store møder, så vi besluttede at leje et telt til fællesmøderne. Børne- og UngdomsOase (BUO) havde allerede stået for børnearbejdet i Aalborg, og de fortsatte i Odder. Der blev lejet mindre telte til børneprogrammet.

Ungdomsprogrammet tog BUO sig også af, og de skulle holde møder på efterskolen. Så skulle der laves en campingplads til de besøgende. Vi lejede noget el og nogle toiletvogne. Det var dyrt, og det var en satsning, men vi troede på (håbede og bad), at folk ville komme. Allerede fra starten besluttede vi, at lejren skulle inddeles i mindre landsbyer, hvor de enkelte menigheder kunne ligge sammen. Det var efter forbillede fra den engelske lejr NewWine, og for at fremme menighedstanken i Oase. Vi besluttede også, at der skulle opkræves et stævnegebyr for deltagelse på lejren. Det skaffede os en del negativ omtale, da Aalborg-lejrens økonomi var baseret på gavegivere.

Dagen for det første SommerOase nærmede sig. Der var ikke vildt mange tilmeldte, men dog nogle.

Vi troede på, at det nok skulle blive til noget. Måske blev det ikke et stort stævne, men dog et sommerstævne.

Men da åbningsdagen endelig kom, ja, så væltede det ind med folk. Til sidst registrerede vi 1100 deltagere til SommerOase 2002. Der var slet ikke pladser, el eller toiletvogne nok til alle de folk. De sidst ankomne campingvogne måtte parkere ude på den åbne mark og klare sig uden el og med meget langt til toiletterne.

Mange uforudsete opgaver måtte løses i alt hast. Men det oplevedes som om hele stævnet og alle deltagerne var fyldt af en pionerånd, der gjorde forhindringer til spændende udfordringer. Mange hjalp til og blev helt uopfordret frivillige. Det var en fantastisk oplevelse, selvom de fleste af os var så ophængt af opgaver, og var så trætte, at vi knapt opdagede det.

Da vi som oasestab mødte ind efter ferien, gik vi i gang med at forberede den næste SommerOase. Mange havde været glade for stævnet, og der var en forventning om, at succesen skulle gentages. Vi fik lov til at ansatte en fast fuldtids konferencemedarbejder og fik organiseret flere frivillige. Vi fik inviteret gæstetalere og lavet tjenesteteam. I planlægningen satsede vi på samme deltagerantal, som det første år. Men igen blev vi overvældet af antallet. Stævnet voksede den følgende sommer med 25% i antal, og det fortsatte med samme vækstrate de næste 8 år. Efterhånden blev stævnet mere og mere organiseret, og vi begyndte at lave treårsplaner, strategier, politikker og den slags. Mange hjalp til som frivillige, og uden opbakningen fra menigheder og enkeltpersoner var det ikke gået. Særligt i de første år var vi helt afhængige af velvillighed fra menigheder og frivillige. Vi lånte lydudstyr, diverse rekvisitter, og fik overdraget medarbejdertimer fra oasemenigheder. Vi spændte frivillige for kæmpeopgaver og de leverede mange, mange arbejdstimer og ydede en kæmpe indsats. Det var mindst ligeså overvældende som det voksende antal deltagere.

Men det mest fantastiske var den berøring fra himmelen, som vi oplevede på, og gennem SommerOase. Selvfølgelig var der velsignelse. Gud er jo trofast, og vi burde nok have regnet med det. Men det syntes alligevel så stort, velsignet og helt igennem guddommeligt. Mange oplevede, at Gud kom nær, mange fik bekræftet deres tro og deres kald, mange blev helbredt, både i sjælen og på legemet, undervisningen var udfordrende og gennemarbejdet. Menigheder samlede sig og fik visioner, menighedssangen blev fornyet, børnene fik plads, ungdomsarbejde bragte håb og omvendelse. Det var så stort! Egentlig var det ikke så underligt, at flere fik lyst til at være med.

Ved mange menneskers kæmpe engagement og arbejdsindsats, og ved Guds nåde og velsignelse blev den grønne mark ved Rudehøj Efterskole i uge 29 til en tempelplads. Der mødtes himmel og jord – og sådan er det jo fortsat.

Artiklen er skrevet til Odder Frimenigheds menighedsblad, september 2015.

x