Gæstfrihed under forandring

Uanset hvilken avis man bladrer i, eller hvilket nyhedsprogram på tv man blænder op for, ser vi eksempler på, hvordan danskernes gæstfrihed bliver påvirket af de massive flygtningestrømme i Europa. Hør en forsker og en praktikers bud på, hvordan den danske gæstfrihed har det i dag, og hvad vi kan gøre for at øve os i gæstfrihed.

TEKST: Julia Sakskjær Nielsen. FOTO: Elsk Aalborg.

Den nordiske gæstfrihed har været i vores bevidsthed gennem mange år, men er ikke en konstant størrelse. Det satte forfatter og etikettespecialist, Emma Gad, allerede ord på i bogen ’Takt og tone’ fra 1918, hvor hun skriver følgende:

„Gæstfrihedsfølelse er en af nordboens smukkeste egenskaber og er så nøje sammenflettet med venskabsfølelsen, at den ene næsten ikke kan tænkes uden den anden for en nordisk bevidsthed. Men som det går med det meste af menneskeligt samkvem, er enkelheden i følelsen gået tabt i det civiliserede livs utallige og forskelligartede forhold.“

I dag defineres ordet gæstfri i ordbogen som en person, der ’gerne vil modtage gæster og fremmede, og som er imødekommende og gavmild overfor dem.’ Netop dette forsøger Hanna Pedersen, Elsk Aalborg medarbejder, at sætte på dagsordenen via sit arbejde i Elsk Aalborg. 

„Vi stiller os selv spørgsmålet, ’hvad nu hvis vi går ud og øver os i næstekærlighed – ikke kun med venner fra kirken, men også sammen med studiekammerater eller kolleger og folk i opgangen  – hvordan kunne det så se ud?’ Dybest set forsøger vi at skabe rammer for, at alle i Aalborg kan sætte handling bag gæstfriheden. Jesus var gæstfri, det vil vi også være og give hele Aalborg smag for.“

Gæstfrihed under pres

Lars Hovbakke Sørensen er adjunkt, ph.d. ved University College Sjælland og bliver ofte interviewet af medierne vedrørende de danske og europæiske samfundsforhold. Adspurgt, om gæstfriheden i Danmark har ændret sig, svarer han:

„Gæstfriheden i dag er i en speciel situation. Det er karakteristisk at vi har en meget polariseret debat, og det er nyt at debatten er for og imod flygtninge.“

Han understreger dog, at det ikke er nyt, at man i Danmark oplever en skepsis mod at være gæstfri og forklarer, at der eksempelvis også efter 2. Verdenskrig var stor debat om, hvor gæstfrie danskerne skulle være overfor de tyske flygtninge, der kom til Danmark i efterkrigstiden.

„Historien viser, at danskerne ikke generelt er ugæstfrie, de er bare bekymrede lige nu. Situationen var dog anderledes dengang, for flygtningene ville gerne hurtigt tilbage til Tyskland igen. I dag handler debatten om mennesker, der formentlig vil blive her i mange år og slå sig ned permanent. Det vidste man heller ikke om de ville efter 2. Verdenskrig, men i dag ved man på forhånd, at folk kommer hertil, fordi de gerne vil blive her på lang sigt.“ 

Dagsformen på dansk gæstfrihed

I øjeblikket oplever vi fra politisk side, at der sættes meget klare rammer for den nationale gæstfrihed. Vi har indført grænsekontrol, og spørgsmålet om hvor mange flygtninge Danmark kan tage hånd om, bliver debatteret flittigt. 

Der kan være mange grunde til, at det var lettere for danskerne at tage imod tyske flygtninge i efterkrigstiden. En af dem handler ifølge Lars Hovbakke om, at de var flygtninge fra et naboland med en kultur, der mindede meget om den danske. Netop dette kan være med til at forklare noget af den frygt overfor flygtninge, vi mærker i medierne i dag. 

„Der er en frygt for, at gæstfriheden fører til, at Danmark forandrer sig. Hvis dem man tager imod, ikke opfører sig som gæster, men vil ændre samfundet, kan frygten give mindre lyst til at invitere folk indenfor.“ 

Klare rammer giver tillid til gæstfriheden

Hos Elsk Aalborg oplever man, hvordan klare rammer i forbindelse med gæstfrihedsevents kan være med til at give tryghed til deltagerne i forbindelse med udøvelsen af gæstfrihed. De lokale 'Elsk byer' laver mange forskellige tiltag for at fremme gæstfrihed og venlighed overfor naboer og ældre. De arrangerer blandt andet arbejdsdage, hvor man kan få hjælp til praktisk arbejde i sit hjem, hvis man ikke har overskud eller fysiske kræfter til at få en opgave fra hånden selv. Ifølge Hanna Pedersen, giver flere af deltagerne udtryk for, at rammerne er med til at gøre det trygt at være gæstfri. 

„Det giver en tryghed, at man ved, hvad man skal, og at der er sat en ramme omkring det. Man ved, at hvis man eksempelvis får besøg af nogen, der skal vaske ens vinduer, og hvis man ikke har noget at tale om, så kan man altid tale om opgaven. Forventningsafstemning kan nemlig normalt være svær.“

Denne form for intentionel og rammesat gæstfrihed, ser Lars Hovbakke også ske andre steder i Danmark, blandt andet hos foreningen Venligboerne, der har til formål at møde mennesker med venlighed. Også her ser man en meget bevidst tanke bag gæstfriheden, og denne tankegang er ifølge Lars Hovbakke Sørensen en direkte konsekvens af en meget lidt gæstfri tendens skildret i medierne.

„Det er nyt at folk er intentionelt gæstfrie, men det hænger sammen med en meget polariseret debat i medierne. Når der er nogle, der er meget skeptiske overfor flygtninge, er der andre, der går i den modsatte grøft. Det har der ikke været behov for tidligere, fordi der ikke tidligere har været denne enorme skepsis overfor indvandring.“

Selvom gæstfriheden er blevet mere intentionel, er Hanna Pedersen dog overbevist om, at det at øve sig på gæstfrihed, som man gør i Elsk Danmark, er med til at gøre os bedre til at blive naturligt gæstfrie.

„Jeg tror, der er mange der gerne vil være gæstfrie, men så skal man lige finde tid, og hvem skal man være gæstfri overfor. Det er jo unormalt, at invitere en fremmed hjem fra gaden. Jeg har lagt mærke til, at når vi hjælper folk med at pakke poser i Bilka og snakker med kassedamen, så bliver jeg klar over, at det kan man godt, og at jeg måske skulle gøre det mere i min hverdag. Og lige pludselig sker det automatisk.“■

„Der er en frygt for, at gæstfriheden fører til, at Danmark forandrer sig. Hvis dem man tager imod ikke opfører sig som gæster, men vil ændre samfundet, kan frygten give mindre lyst til at invitere folk indenfor.“ 

Lars Hovbakke Sørensen, samfundshistoriker

„Jeg tror, der er mange der gerne vil være gæstfrie, men så skal man lige finde tid, og hvem skal man være gæstfri overfor. Det er jo unormalt, at invitere en fremmed hjem fra gaden“

Hanna Pedersen, Elsk Aalborg medarbejder