Giv stilheden krop

"Jeg bliver så urolig, når jeg forsøger at være stille, så jeg tror ikke, at stilheden er noget for mig." Mange mennesker siger dette, når de opsøger mig for at få vejledning. Jeg forsøger så at berolige dem med, at det er normalt at opleve indre uro, når vi prøver at være stille, og så præsenterer jeg redskaber, som hjælper dem tli at falde til ro og finde hvile i stilheden sammen med Gud. Det kan være konstruktivt at observere sindets bevægelser, så vi kan blive bevidste om, hvad der hindrer, og hvad der bidrager til, at vi bliver stille i krop og sind.

Foto: Areopagos

Øyvind Borgsø er uddannet diakon og arbejder hos Areopagos som meditationskonsulent og innovatør. 

Et stille centrum

Uroen inde i os kan opleves som en hvirvelvind, der kaster alle mulige unyttige tanker og følelser rundt. I enhver hvirvelvind er der derimod et stille centrum, og det er noget, vi mennesker også kan opleve. Det er et rum dybt inde i os, som vi umiddelbart ikke ser, men kan havne i, når vi med Guds hjælp bevæger os indad. Et rum fyldt med fred og fravær af kaos, hvor vi kan være alene med Gud og spejle os i Guds aftryk. 

For at komme derind må vi bevæge os igennem den turbulente periferi, hvor modstand og forstyrrende tanker og følelser råber på vores opmærksomhed. Modstanden har ofte sin rod i frygt, for eksempel frygten for at møde noget i os selv, vi er bange for eller frygten for, at Gud ikke er der, når vi bliver stille. Det kan være skræmmende at afsløre modstanden, men det er som oftest nødvendigt for at gøre den harmløs.

Rejsen ind i stilheden kan altså være besværlig, men frugten af den er velsmagende. Stilheden giver rum for klarhed, og den åbner op for indsigt i, hvordan Gud berører det dybeste af vores sjæl. I stilheden kan vi erfare, at Gud rummer alt, hvad vi er, og at han altid møder os med et stort JA. Vores opgave er måske bare at sige ja til Guds JA til os. Vi har altid haft og vil altid have en åben invitation fra Gud om at komme ind i stilhedens rum, hvor vi kan opdage, at det eneste, vi trænger til, er Guds kærlighed, og at det bedste, vi kan gøre for vores åndelige vandring, er at følge Guds ledelse. 

I min udforskning af kristen trospraksis i hverdagen oplevede jeg, at opmærksomheden på kroppen nærmest var fraværende.

Redskaber til stilhed

Der findes mange redskaber som hjælpemiddel til at finde stilheden. Mine favoritredskaber er ”Bøn i Bevægelse”, bibelmeditation og vandreture i naturen.

Bøn i Bevægelse er en meditationspraksis, hvor kroppen inkluderes på en naturlig måde. Jeg udviklede dette koncept i samarbejde med teologer, psykologer, åndelige vejledere og fysioterapeuter, fordi jeg havde behov for at bevæge mig, imens jeg bad, og fordi det var svært at finde en kristen åndelig kropspraksis.

Mange religiøse og kulturelle traditioner har en integreret kropspraksis, som har til hensigt at fremme det åndelige liv. Muslimer bøjer sig, knæler og holder hænderne frem med åbne håndflader, buddhister går og kryber på forskellige måder, og hinduister dyrker Yoga. Jødedommen lærer, at kroppen ikke fordærver sjælen, men er et gudsgivent redskab for helliggørelse og nærvær i verden. Kroppen er afhængig af beskyttelse, omsorg og respekt, fordi den, som skabt i Guds billede, er hellig. I nyåndelige miljøer er kroppen central i det brede udvalg af selvudviklingsmetoder, blandt andet kropsscanning, visualisering, psykodrama, håndlæsning, irisdiagnose og polaritetsterapi.

I min udforskning af kristen trospraksis i hverdagen oplevede jeg, at opmærksomheden på kroppen nærmest var fraværende. Dette forvirrede mig. En kristen forståelse af kroppen virkede netop så rig sammenlignet med læren i de ovenstående traditioner. Det var min oplevelse, at vi på vej ind i bønnens rum havde en tendens til at parkere kroppen udenfor. Det var som om, der ikke var nogen særlig nysgerrighed efter at udforske, hvordan kroppen kan være en hjælp på vandringen med Gud. Kundskaben om, hvordan vi kan omfavne kroppen som en værdifuld ressource, som jo ligger i den kristne tradition, virkede til at være blevet glemt i den lutherske kirke, som jeg tilhører.

Derfor var det en velsignelse for mig at opdage, hvordan den ortodokse kirke og den katolske kirke har levende traditioner for, hvordan vi kan bede med kroppen. Jeg lærte, at en position eller en bevægelse i sig selv kan være en bøn eller kan initiere en samtale med Gud. I de nævnte kirkesamfund fik jeg samtidig mange gode råd om, hvordan jeg kan forholde mig til min egen modstand og unyttige tanker og følelser, så jeg undgår, at de driver mig væk fra samværet med Gud.

Når jeg inkluderer kroppen i min bøn, falder jeg hurtigere til ro, og bliver i stand til at være tilstede i en helhedsorienteret kommunikation med Gud. Jeg kan komme til Gud som et helt menneske, og opleve, at han rummer hele mig. Dette gør det samtidig lettere for mig at rumme mig selv og lægge mine parader og mit forsvar ned. På den måde kommer jeg tættere på mig selv og kan nemmere opdage Guds stemme i mit dybeste indre. Derudover har jeg opdaget, at når jeg løber tør for ord, kan jeg overlade det til kroppen at føre mig videre ind i bønnens landskab.

Det lyder måske mærkeligt, at vi går online for at koble af, men med Trospraksis.tv har mange mennesker fundet et redskab, som inspirerer dem til at påbegynde og fastholde en kristen trospraksis.

Fællesskab inviterer til stilhed

Jeg har haft stor glæde af mine ophold i klostre og retrætecentre rundt omkring i verden. Her får jeg, af fællesskabet, altid hjælp til at opretholde en god bønsrytme. Men når jeg er hjemme, er det ikke altid lige let at opretholde den bønsrytme, jeg ønsker at have. Jeg har flere venner, som ønsker et bønnefællesskab, men det er svært, når vi bor langt fra hinanden, så vores løsning har været at mødes online. Vores online samlinger er en oase, hvor vi kan afkoble fra hverdagens travlhed. Det er selvfølgelig ikke det samme som at mødes fysisk, men det giver alligevel en god fornemmelse af fællesskab.

Jeg fik fra deltagere på mine retræter i Danmark og Norge gentagne spørgsmål om muligheden for at få hjælp til regelmæssig åndelig praksis. Derfor begyndte jeg at lave online samlinger, da jeg havde ikke mulighed for jævnligt at tage rundt i Danmark og Norge. Dette tilbud var livsgivende for mange mennesker, og som en naturlig udvidelse af konceptet, valgte jeg i samarbejde med Areopagos at starte en online TV-kanal, der hedder Trospraksis.tv.

Her logger man sig ind og har adgang til en afspiller, der 6 gange dagligt sender guidede meditationer, bønner og undervisning. For eksempel bibelmeditation, Christfulness, ’bøn i bevægelse’, ’centrerende bøn’, Jesusbønnen, ’kærligt tilbageblik’ samt ’stressmestring’.

Disse videoer kan man vælge at se på bestemte tidspunkter, for dem der ønsker at have en fast rytme i hverdagen. Man kan også se videoerne, når som helst på døgnet, hvis det passer bedre ind i livsrytmen.

TV-kanalen er ikke ment som en erstatning for fysiske samlinger. Det er ment som noget, der kan skabe synergi mellem fysiske grupper og online samlinger. Trospraksis.tv er for mange netop et berigende bindeled mellem månedlige gruppesamlinger og en ugentlig personlig praksis. Samtidig giver det dem, der ikke kommer i en gruppe, mulighed for regelmæssigt at deltage i kristne åndelige praksisformer.

Det lyder måske mærkeligt, at vi går online for at koble af, men med Trospraksis.tv har mange mennesker fundet et redskab, som inspirerer dem til at påbegynde og fastholde en kristen trospraksis. Trospraksis.tv fokuserer på langsomhed, gentagelser og opmærksomhed, som er centrale emner i mange kristne åndelige praksisformer. Disse emner er vigtige at fremhæve, ikke bare som midler til at opnå fordybelse, men som en modvægt til dagens hurtige skift og overfladiske underholdningskultur.