Helbredelse på SommerOase

En ganske almindelig dag den 28. marts 2011 brækkede jeg benet.

Min søn var inviteret til en fødselsdag i Aalborg skøjtehal. Det var ikke bare børnene, der måtte prøve at stå på skøjter. Det måtte de voksne også. Selvfølgelig skulle farmand vise sine 2 sønner, hvordan man løber på skøjter. Det gik også rigtig godt, lige indtil vi nåede et skarpt sving, derefter lå jeg på isen - lige så lang jeg var. Det gav et knæk i benet, og jeg kunne godt mærke, det ikke var helt godt. Jeg ringede efter min kone, men hun mente nok, jeg kunne køre hjem, da der jo var automatgear i bilen. Jeg fik børnene ind i bilen, og kørte så hjem med sammenbidte tænder.

Da jeg kom hjem, fik jeg benet op og fik besøg af svigermor, som var sygeplejeske. Hun mente, jeg skulle tage en lille tur på skadestuen. På skadestuen besluttede min kone og jeg, at vi ville have en rejemad, når vi kom hjem, da det var ved at blive sent. Samtidig havde jeg fødselsdag dagen efter, så der var også noget at se til den næste dag. Det viste sig, at mit lårben var brækket, og de ville beholde mig på sygehuset.

"Der sker et eller andet med mit ben..."

Efter 4 uger var jeg nogenlunde på benene igen - hjulpet af et par krykker. Jeg havde fået opereret en metalskinne ind i benet, som jeg havde en del problemer med. Da vi skulle på SommerOase et par måneder efter, havde jeg en del smerter i benet, men vi tog afsted - med benet oppe det meste af tiden. Midt på ugen gjorde det så ondt, at jeg måtte ringe til lægen, og han mente, vi skulle have set på benet igen på Horsens Sygehus. Da vi skulle afsted, fik jeg humpet mig op til en af toiletvognene for at få det værste SommerOase støv vasket af. Da jeg kom ud, havde 2 piger fra vores menighed fået fat i Leif Johanson. De var lige kommet fra et af hans seminarer og fået ham med, da der var noget vigtigt, som skulle bedes for (Tak for det, piger!!). Leif fik lagt hænderne på benet og bad en lille bøn, inden jeg hoppede ind i bilen.

Umiddelbart skete der ingen helbredelse, men da vi kom uden for Odder, begyndte det at summe i mit ben samtidig med, at det blev varmt. Langsomt blev smerterne mindre og mindre, og jeg kan bare huske, jeg sagde til min kone, at der sker et eller andet med mit ben… Da vi nåede til Horsens Sygehus, var der ikke flere smerter. Jeg måtte gå ind til lægen og forklare, at jeg lige havde været til forbøn og nu ikke havde smerter mere. Han mente dog - med en rynke i panden - at han ville se på det ben. Lægen fandt alt som det skulle være, og vi var hurtigt på vej hjem igen.

Bed frimodigt - Jesus har ansvaret

Efterfølgende har jeg fået opereret skinnen ud og har ingen mén længere. Halleluja for det.

Det at mærke Guds indgriben har været til stor velsignelse, og jeg er selv begyndt at bede for syge. Jeg praktiserer det blandt andet på gaden fredag nat, hvor vi har gadeevangelisation. Jeg vil også gerne bruge det udenfor vores genbrugsforretning, hvor vi starter et hjælpecenter op til maj. Endvidere har vi haft besøg, i vores menighed, af Leif Johanson. Han er super god til at undervise og binde teori sammen med praksis. Ikke bare for 2000 år siden skete der helbredelse, men det sker også i dag. Bed frimodigt - Jesus har ansvaret.