Hele Guds Ånd til hele Guds folk

Det er en udfordring at tale om Gud. Vores ord kan så let bedrage os. De kan sige mere om os selv end om Ham. De kan så nemt forvrænge billedet af Hans skønhed og herlighed eller værre endnu: ende som et angreb på sandheden om ham.

Tekst skrevet af: Morten Hørning og Jesper Fodgaard. Fotograf: Jesper Rais.

Alligevel taler vi som kristne om Gud. For det er langt, langt farligere at lade være.  

Vi samler mod til at tale, når vi drikker af de kilder, som kristne gennem århundrederne har drukket af: Bibelen og kirkens bekendelser. Ved disse kilder mødes Guds folk og slukker deres tørst med ord, der bærer de største byrder og den højeste ære. Vi siger, synger, mumler, skumler og råber dem i vores højeste lykke og dybeste sorg.  

Vi lever af disse ord, og ordene lever i os. Alligevel kan vi ikke nøjes med som papegøjer at gentage i en uendelighed, hvad vi har hørt ved disse kilder. Vi må selv vove at tale. Om det evige. Om det højeste. Om Gud. Hvis vi ikke gør det, tørrer vi ud og visner.

Vi må gøre os umage, så vores tale om Gud må være frisk. Den må dirre i spændingen mellem på den ene side de ord, som er blevet sagt om Gud siden kristendommens begyndelse, og som vi aldrig holder op med at bruge, og på anden side de ord, der måske lever årevis på skrift og i tale, eller som måske kun bliver sagt en enkelt gang, inden de bliver kastet til jorden af en ubarmhjertig åndelig tyngdekraft.

I den spænding fejrer vi det mysterium, at Gud altid er større. At han ikke er begrænset eller besejret af vores ord om ham. At vi inviteres ind i det eventyr, som det er at udforske hans væsen.  

Og ikke mindst: At han ikke er ukendt. At vi kan vide nok om ham til at kende og elske ham. Fordi han har gjort sig selv kendt for os, som den han er: Far, Søn og Helligånd – ét væsen, tre personer. Det, som teologer kalder treenighedslæren, handler om den fantastiske sandhed, at Guds væsen er relationelt. Gud er et selvhengivende fællesskab med nåde, sandhed og kærlighed, som åbner sig op for verden og mennesker.

Men præcis her viser kirkehistorien os, hvordan vores ord nemt kommer til at tale skævvredet om Gud. Nogle kirker eller bevægelser har haft et stærkt, men ensidigt fokus på forkyndelsen af Kristus som forsoner. Andre har haft et ensidigt fokus på diakonien og det sociale engagement, mens andre igen måske har haft et ensidigt fokus på Helligåndens forvandlende kraft i den enkeltes liv.

Det er ulykkeligt, når kirker på den måde bliver skævvredet og mister eller glemmer en eller flere dimensioner i Guds væsen. For så vil vi både som fællesskaber og som kristne blive blinde for Guds herlighed. Vores liv og vores fællesskaber vil blive fattigere, mindre sande og mindre kærlige. Fordi Gud i sit inderste væsen er relation, er treenighedslæren ikke en passiv beskrivelse af Gud. Læren om Guds treenighed er på én og samme gang en lære om Gud, som det er en lære om, hvordan Gud handler over for os.

I DanskOase har vi ønsket at fordybe os i de tre personer i Guds natur, fordi vi ikke ønsker at blive blinde for en eneste af dem. Vi har de seneste tre år sat fokus på Guds natur som Far, Søn og Helligånd ved SommerOase, bevægelsens årlige samlingssted. Vi har vovet at tale om Gud, selvom det er farligt. Men vi har gjort det, fordi det er farligere at tie. Vi har vovet at tale højt om alle tre personer i Guds natur.

Vi ønsker at være en ”far-kirke”

Som Far lærer vi ham at kende som den, der skabte os unikt og elsker os uendeligt. Han møder os som evig, ophøjet og pålidelig, og som skaber af alt godt i kamp mod alt ondt og med omsorg for alt, der lider. Vi ønsker at spejle samme orden, pålidelighed, kamp mod det onde og omsorg for dem, der lider. Det giver os frimodighed til at søge visdom, sunde strukturer, lægge planer med de bedste redskaber og strategier, der findes i denne verden. Det giver os også mod til at kæmpe mod al ødelæggelse, ondskab og lidelse. Vi ønsker af hele hjertet at være en “Far-kirke”.  

Vi ønsker at være en ”Jesus-kirke”

Som Søn lærer vi ham at kende som kongen på korset. Gud blev menneske i Jesus Kristus med alt, hvad det indebærer, for at vise, hvor dyb en kærlighed Gud har til os. Han lærte vores verden at kende indefra, og da han havde gjort det, døde han en død på vores vegne for at rense ud i forholdet mellem Gud og os. Korset i Jerusalem er ikke denne verdens visdom. Det modsiger alt naturligt, men det rummer den tilgivelse af vores synd, vi ikke kan leve uden. Det giver os frimodighed til midt i al modsigelse og modstand at forkynde Kristus som verdens håb. Det giver os frimodighed til at se et håb, der ikke kan slukkes, selvom enhver erfaring trodser troen på et lys for enden af tunnelen. Det giver os frimodighed til ikke at dømme ting efter denne verdens visdom og målestok, men ud fra den kærlighed, Gud har vist os i Jesus fra Nazaret. Vi ønsker af hele hjertet at være en “Jesus-kirke”. 

Vi ønsker at være en ”Helligånds-kirke”

Som Helligånd lærer vi Gud at kende som et levende Nu. Gud er tilstede i blandt os ved sin Helligånd, som drager os til Gud og sender os ud i verden. Han har ikke efterladt os faderløse. Ånden giver os tro. Ånden minder os om, hvem Jesus er. Ånden sender os i mission. Ånden fylder os med Guds nærvær og kraft. Det giver os frimodighed til at tale om og søge en levende erfaring af Guds nærvær. Vores tro er ikke blot fortid og gamle fortællinger. Den er en levende nutid. Det giver os også frimodighed til at dele troen på Jesus med vores verden. Vi ønsker af hele hjertet at være en “Helligånds-kirke”. 

Vi vil i DanskOase afvise enhver trinitarisk indsnævring og forvrængning af Gud. Vi vil storsindet og stålsat fastholde, hvad der fra begyndelsen har været DanskOases kernelutherske anliggende: At hele Guds folk har fået hele den treenige Guds Ånd. Det er tid til at strække vores ‘trinitariske krop’ ud i glæde og forundring over den Gud, der ikke var sig selv nok, men løber os i møde som Far, Søn og Helligånd.

I 2015 vil vi på SommerOase fordybe os i Gud som Helligånd, den uimodståelige. Vi ønsker som de foregående to år, hvor vi har fokuseret på Gud som Far og Søn, at se på hver person i lyset af hele Guds væsen. Præcis dét gør Morten Munch bedre end nogen anden. Det er med stor glæde, vi i den anledning kan genudgive hans bog om Helligånden. Det er en i omfang lille, men i betydning stor bog. Den er skrevet af en teolog, der har drukket dybt af kilderne og derefter har rejst sig og vendt sig om mod verden. Her har han set en kirke, der har brug for at genopdage og indøve Gud Helligånd i almindeligt kirke- og hverdagsliv.

Mortens bog er utrolig omfattende og robust. Den øser af et liv i bøn, læsning og kamp med at lære Gud bedre at kende. Den er let læst, men giver næring til et langt eventyr med Gud. Som teologer ved vi, at ord kan være farlige. Netop derfor er vi taknemmelige over, at Morten Munch samlede mod og skrev ordene i denne bog. Må de lede dig til kilderne og til Ham, der selv er kilden.

Artiklen her er skrevet som forord til bogen "Den glemte dimension i Gud". Forordet er skrevet af: Morten Hørning, lektor på Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed, og Jesper Fodgaard, præst i Aalborg Valgmenighed, sommeren 2015 

x