Helligåndens arbejde med forsoning

Helligåndens arbejde med forsoning er noget af det mest irriterende, Gud gør i vores liv !

Jonas Serner-Pedersen lægger kontant ud og går lige til sagen ! 

- Når nogen sårer os, så har vi lyst til at dyrke den uretfærdige handling, som er sket. Det føles rart, når man giver udtryk for, at ”de andre er dumme og vi er gode”. Men når Helligånden kalder os ind i forsoning, så kalder han os samtidig til at give slip. Og det er voldsomt irriterende, for det er meget rarere at dvæle i uretfærdigheden end at slippe den, mener Jonas Serner-Pedersen. 

Jonas Serner-Pedersen er 39 år gammel og sognepræst i Hjerm tæt ved Struer og Holstebro, hvor han har haft embede i 3 år. Før det var han præst i Kolding Valgmenighed. Jonas er gift med Maria. Vi møder ham for at høre om hans syn på Helligåndens arbejde med forsoning og hans oplevelser med dette i eget liv og i kirken.  

- Jeg vil gerne uddybe, hvorfor det er så irriterende, når Helligånden arbejder i os med emnet ”forsoning”. Ved forsoning med andre giver vi afkald på vores ret til at være vrede og bitre. Og det leder mig videre til tilgivelse. Når vi skal tilgive, så føles det altid uretfærdigt. Men det skyldes, at kristendommen ikke er retfærdig. Gud har givet os nåden, og den har vi ikke fortjent, siger Jonas Serner-Pedersen.  

Den uretfærdige kærlighed

- Det er svært at forsone sig med andre og tilgive andre, når vores retfærdighedssans påminder os om ”Noget-for-noget-princippet”. Men Gud ønsker det anderledes og ved at give os, hvad vi ikke fortjener -  nemlig den uretfærdige kærlighed og nåde - så forventer han, at vi gør det samme overfor hinanden. Han bruger princippet ”Nåde-over-nåde”, og dette virker, hvis man vil forsone sig med andre, siger Jonas Serner-Pedersen. 

Vi skal smage Guds nåde

Ordene ”Nåde over nåde” kommer fra Johannes 1, 16 : ”Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde”. Disse ord ”Nåde over nåde” er ikke fremmede ord for Jonas, og de betyder meget for ham, idet han og hustruen har fået dem indskrevet i deres vielsesringe. 

- Man vil aldrig kunne vinde nogen for Kristus med et ”Noget-for-noget-princip”. Men man kan vinde hele verden med et ”Nåde-over-nåde-princip”. Dog skal man først selv modtage dette, og det gør man ved at lade sig fylde af Guds kærlighed og nærvær, og at give sig selv lov til at smage Guds nåde i sit liv, opfordrer Jonas. 

At give slip på bitterhedens fristelse

- Som bekendt har vi - Adam og Eva - spist af Kundskabens Træ og kan derfor godt lide at dømme, hvad der er godt og ondt. Det er vores stolthed og vores selvtiltrækkelighed, som tillader os dette. Helligånden kalder os dog til at holde op med at dømme, og det kan godt være svært at efterleve, når man bliver såret og står tilbage med en ”bitterhedens fristelse”. Men vi har et ansvar for og et valg omkring, hvordan vort hjerte reagerer på uretfærdighed, siger Jonas og fortsætter

- Jeg har selv været i situationer, hvor jeg skulle vælge i mit hjerte, om jeg ville give slip, eller om jeg ville træde ind i bitterheden og favne den. Bitterhed kommer kun, når man gør plads til den. Det er fristende at svælge i bitterhed, og det er utroligt irriterende at skulle give slip på den, siger Jonas.

- Kun med Helligåndens hjælp kan vi tilgive og forsone os med andre. Min erfaring er, at hvis man kan give slip på at dvæle i uretfærdighedens bitterhed, så bringer det glæde med sig og giver overskud i livet, forklarer Jonas. 

Tilgivelse og forsoning

Jonas Serner-Pedersen mindes en oplevelse fra tidligere, hvor han følte sig uretfærdigt behandlet.

- Bitterhedens fristelse var en reel fristelse for mig i den periode, men efter en rum tid blev jeg kontaktet, og da var der én, der bad om tilgivelse. Det gjorde en verden til forskel for mig, og jeg opdagede, at man kan blive forsonet igen, selv når alt ser håbløst ud. Men jeg må erkende, at tilgivelse bedst kan håndteres, når folk angrer og siger undskyld. Det er bare ikke altid, at man kan regne med at få en undskyldning, og så skal man huske, at vi er kaldet til at tilgive folk, uanset om de siger undskyld eller ej, siger Jonas. 

”Hyggesnak” i menighederne kan hindre vækkelse 

Jonas Serner-Pedersen vurderer, at der i mange menigheder er uenigheder og små fraktioner af splid, fordi man ”hygger” sig med at gå og snakke om hinanden i en negativ tone. 

- Der er ikke noget så ”hyggeligt” som samtaleemner, hvor man kan hænge hinanden ud og høre om hinandens fejl. Men der er ikke noget som kritik og bagtalelse, der kan standse en vækkelse og forhindre, at Guds rige vokser. Derfor er det vigtigt, at man i kirken bærer over med hinanden og er varsom med kritik. Naturligvis kan der være situationer, hvor man må gå i rette med hinanden for at hjælpe på vej. Men man skal huske, at det skal gøres ud af kærlighed, for at det kan virke, siger Jonas. 

Nådens triumf over retfærdigheden

- Mit ønske er, at vi bliver bedre til at lade barmhjertigheden triumfere over dommen af vore medmennesker. At vi lader nåden triumfere over retfærdigheden. Og det kan kun ske med Helligåndens hjælp. Jeg tænker på Salme 133 :  

”Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen ! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning. Det er som Hermons dug, der falder på Zions bjerge. For dér giver Herren velsignelsen, livet i al evighed”. 

- Det er, når man er sammen i enhed og forsoning, at Gud giver velsignelsen. Olien er Guds nærvær. Når vi formår at ære hinanden og vise hinanden barmhjertighed, så vil Guds nærvær flyde imellem os, og så kan Guds rige vokse. Gennem bøn for hinanden når man langt. For det er svært at dømme nogen, som man beder for, slutter Jonas Serner-Pedersen.■

x