Lovsangsskole

KANTORIET er navnet på Aarhus Valgmenigheds nye lovsangsskole, som havde opstart 1. februar 2011. Skolen henvender sig til både nye og erfarne lovsangsledere, som ønsker at udvikle sig musikalsk, åndeligt og ledelsesmæssigt.

Det halvårlige forløb indeholder undervisning hver fredag samt praksis i et lovsangsteam. Resten af ugen kan man have et almindeligt hverdagsliv med skole eller arbejde.

En vigtig filosofi bag KANTORIET er "learning by doing". Læring og inspiration skal tilegnes og omsættes i praksis på et lovsangsteam. Her vil de enkelte deltagere komme til, at følges med en mere erfaren lovsangsleder, der også fungerer som mentor.

Skolen ledes af lovsangsleder Arvid Asmussen, og blandt underviserne er der staben i Aarhus Valgmenighed, lovsangsledere og professionelle musikere.

Se mere på kantoriet.dk