Oasehøjskolen

Oasehøjskolen er DanskOases højskole.

GALLERI: Fotos fra Oasehøjskolens bygninger ved Kjellerup - 15 minutter fra Silkeborg.

I januar 2019 slår Oasehøjskolen dørene op for det første elevhold. Formanden for Oasehøjskolens bestyrelse, Jakob Carl Christensen, udtaler: "Det bliver spændende! Vi glæder os til at åbne skolen og tror, at det bliver en berigelse for DanskOase."

Baggrunden for Oasehøjskolen

Det hele startede på SommerOase i 2014 ved et seminar om kirkefornyelse. Her blev Jakob Carl Christensen opmærksom på den synergi der kan opstå mellem højskole og kirkefornyelse, og visionen om en højskole i DanskOase blev født.

Siden da har bestyrelsen arbejdet med at formulere grundlag og indholdsplan for højskolen. En af de store milepæle i forløbet var overtagelsen af Oustruplund, som danner de fysiske rammer for Oasehøjskolen. 

Vi ønsker at støtte op om denne nye højskole - også for personer udenfor netværket, som søger en ny kristen højskole

Så langt er vi nu

En af de seneste indsatser er et markedsføringsteam, som sammen med DanskOases sekretariat og en del frivillige, arbejder for at gøre Oasehøjskolen kendt i hele Danmark. 

Seneste nyt er at forstanderparret, Ulla og Steen Balle Kristensen, er blevet ansat og øvrige medarbejdere er på trapperne. De første elever er allerede tilmeldt til elevholdet januar 2019.

via GIPHY


Mød forstanderparret

Ulla og Steen Balle Kristensen er det nye forstanderpar på Oasehøjskolen. Ulla og Steen er begge uddannede lærere, og har bred erfaring med undervisning. 

Steen afspejler, med jysk humor og viis eftertænksomhed, et stort kendskab til mennesker og en levende tro på Gud. Ulla er, som en ægte pioner, gået foran i arbejdet for social retfærdighed. Hun har, med sit diakonale engagement, skabt et unikt samarbejde mellem kirke og kommune i Silkeborg.

Ulla og Steen er overbeviste om, at højskoleeleverne vil komme til at sætte afgørende spor i dansk kirkeliv og i samfundet i øvrigt: "Vi er sikre på, at der vil opstå noget vildt i krydsfeltet mellem levet karismatisk kristendom og den almendannende højskoletradition."

Læs også: Pioner-par bryder nyt land i den jyske muld

Ulla og Steen Balle Kristensen

Investér i de unge - giv en gave

Det er nu, vi skal stå sammen om at gøre Oasehøjskolen kendt i Danmark. Faciliteterne på Oustruplund skal udnyttes til fulde og vi skal med Oasehøjskolen have et sted gennem de næste 100 år, hvor der er balance mellem almen dannelse og den unikke Oaseprofil – en folkehøjskole og et kraftcenter i dansk, karismatisk fornyelse!

Du kan være med til at støtte op om denne indsats, ved at give en gave her:


Følg Oasehøjskolen på facebook: