Hvordan kan jeg være frimodig og stadig mig selv?

Vi er kaldet til at dele de gode nyheder om Jesus med verden, men hvordan ser det ud med frimodigheden? Ligesom vi er skabt forskellige og blevet givet forskellige gaver, rækker vi også ud til mennesker på forskellige måder. Mød tre deltagere i en panelsamtale på LederOase, som fortæller om, hvordan vi kan dele evangeliet og stadig være os selv.

Samtalepanelet fra venstre: Lars Meilandt Hansen (facilitator), Laura Mortensen, Louise Karkov og Simon Lindberg Ryhl

"Det kan føles som en varm bold, man bare er nødt til at sende videre"

Laura Mortensen er 20 år og kommer fra Aalborg. Hun oplever, at Gud bruger hende, som hun er gennem hendes personlighed, humor og måde at indgå i relationer på. Men i mange år følte hun det som en varm bold, man bare bliver nødt til at sende videre, når evangeliet om Jesus skulle deles med vennerne.

Laura Mortensen

”Jeg har aktivt måttet øve mig på at være mere frimodig – ligesom når man øver sig i haven på at spille fodbold”, fortæller Laura til panelsamtalen på LederOase i januar.

Laura har først og fremmest fokus på, hvordan hun gerne vil møde mennesker, og derudfra øver hun sig i at være umiddelbar, stille spørgsmål og være ærlig omkring sin tro og sine tanker.

”Jeg har måttet acceptere, at jeg ikke har alle svarene. Og for mig lykkes det ikke at bruge de gode ord og svar fra apologetikken, der måske lyder godt – for det er ikke mine egne ord og min egen fortælling”, siger Laura, der alligevel oplever at blive brugt af Gud, lige som hun er i sin hverdag, gennem de relationer, hun har. ”Jeg oplever, at Gud også arbejder i stilhed – når vi er lyttende og nærværende”, fortæller Laura, hvis bedste råd er, at du skal være dig selv, være ærlig og forsøge at hvile i, at Gud bruger dig, lige som du er.

"En tæt vandring med Gud har gjort mig mere frimodig"

For Louise Karkov er det også relationerne, der fører til samtalerne om Gud og nogle gange også forbøn for andre. Louise bor på Amager med sin mand og tre børn.

”Jeg er blevet klar over, at jeg ikke længere tænker over, at jeg er frimodig”, fortæller Louise, der i løbet af årene er blevet bevidst om, hvad hendes tro betyder for hende og hun oplever at være afhængig af Gud.

Louise Karkov

”En tæt vandring med Gud har gjort mig mere frimodig. Min personlige vandring med Gud er blevet så tæt, at den kommer ud helt naturligt i mødet med mennesker”, fortæller Louise, der har fundet en tryghed i at være frimodig – blandt andet med erkendelsen om, at hun ikke skal forsvare, hvad alle kristne gør. ”Jeg skal blot dele hvem jeg er, og hvad min tro gør ved mig. Og så kan Gud godt holde til, at jeg stiller spørgsmålstegn ved nogle af tingene”.

Selvom det for Louise er meget naturligt at fortælle om evangeliet, kan det også nogle gange være et aktivt valg at gribe øjeblikkene: ”Jeg står for eksempel nogle gange overfor valget om at dele troshistorien om, hvordan vi endte lige her, eller den mere verdslige historie. Men jeg vælger ofte troshistorien, for det er den, der siger noget om, hvem jeg er”, fortæller Louise.

"Min energi ligger i at stille spørgsmål tilbage til, hvad andre tror på"

Simon Lindberg Ryhl bor i København med sin hustru og børn. I panelsamtalen på LederOase fortæller Simon, at han tidligere har følt, at han skulle forsvare sin tro – men de senere år er der sket et skifte, hvor han lige så meget tænker, at andre også skal forsvare, hvad de tror eller ikke tror på. Simon åbner ofte op for de spørgsmål, der opstår hos ham her og nu i hverdagen og deler spørgsmålene med dem, han er sammen med. Hverdagssnakken i klassen på politiskolen kunne derfor nemt afføde mange spørgsmål om alt fra menneskets værd, syn på sex, abort osv.

Simon Lindberg Ryhl

”Den bedste energi opstår, når vi kommunikerer hjerte til hjerte – men nogle gange kan fornuften stå i vejen, hvor jeg oplever at spørgsmål kan være med til at starte samtalen”, fortæller Simon.

Og selvom nogle af spørgsmålene måske starter med at være rettet mod Simon, er han ikke bange for at stille spørgsmålene tilbage for at lytte til, hvad de andre tænker og tror. Samtidig vil Simon også møde mennesker uden fordømmelse og turde være til stede i det allersværeste: ”Det er vigtigt, at vi kan være sammen med mennesker i deres smerte – vise at vi tør være der, hvor mennesker er gået i stykker – ligesom Jesus gjorde”.

Simon finder meget af trygheden ved at dele sin tro fra apologetik (trosforsvar), og han vil samtidig også være ærlig omkring sit eget liv og de tanker, han gør sig. ”Det der betyder mest er, at jeg prøver at være ærlig”, fortæller Simon og fortsætter: ”Hvis jeg vil have at folk skal kende Jesus, så skal det også være fordi, jeg selv vil kende Ham mere. Hvis ikke mit eget hjerte er varmt, hvad er det så, jeg vil give til andre?”.

Hvordan kan du være frimodig og stadig dig selv?