I legeme og blod

Mismodets mørke og begejstringens rus. Anerkendelse og afvisning. Slidsomme hverdage og skønne fester. Gud kender det hele, for han er selv blevet menneske. Det er helt afgørende for vores forhold til Gud og til os selv.

Flemming Baatz Kristensen

Flemming Baatz Kristensen er blevet kaldt en ”folkelig missionspræst i Aarhus midtby” og ”højrefløjens folkelige fortaler.” Han er kendt som en dygtig sjælesørger, inkarneret AGF-fan og forfatter til en række velskrevne bøger om gudstjenesten og dens dele.

”Betagende!” er det første ord, der falder sognepræst Flemming Baatz Kristensen ind, når han tænker over, at Gud blev menneske.

Han sidder i sofaen i præsteboligen med udsigt over Aarhus bugt og smiler afslappet. Flemming Baatz er en værdsat sjælesørger, og her har han siddet rigtig mange gange før i sine femogtyve år ved Skt. Pauls kirke og talt med mennesker i sorg og glæde om deres liv og tro. I dag sidder han her for at fortælle om, hvordan det kan være til trøst og opmuntring at vide, at Gud blev menneske. Et emne, han er glad for at skulle tale om.

- Gud, som ingen havde set, men som mennesker altid havde tænkt på. Den fjerne, utilnærmelige; han bryder selve den guddommelige kategori og påtager sig at blive menneske. Det er gribende! Det er undernes under, for det, der ikke kunne ske, skete. Det er jo også derfor, at nogle kristne bruger at gøre en pause i trosbekendelsen og knæle, efter at de har sagt, at Jesus er ’undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria’. Jeg bøjer mig gerne ved dette punkt i trosbekendelsen. Vi dvæler ved miraklet, at Gud i det øjeblik forandrede sig.

Flemming Baatz pointerer, at det ikke er ”Den nye Gud,” sådan som nogen taler om det, men han understreger alligevel, at der på netop dette tidspunkt i historien skete en fundamental forandring. 

”Gud blev det, han ikke selv var. Det er det, ordet ’inkarnation’ betyder, kød-påtagelse. Gud var ikke menneske før, men det blev Gud, og det er han stadigvæk. Jesus fór jo til himmels og tog kroppen og sin menneskenatur med ind i herligheden - ind i treenigheden.”

Sådan kan det hjælpe os

At Gud blev menneske, betyder for Flemming Baatz, at Gud har erfaring med og forstand på at være menneske, og at vi kan lære Gud at kende. 

- Gud lægger sig ned iblandt os og lader os se på sig. Gennem Jesus ved vi derfor, at Gud er kærlighed, og at vi ikke skal være bange for Gud, men at vi tværtimod trygt kan kalde ham far.

Det er en ressource, som Flemming Baatz ”hele tiden - og så igen” trækker på, når han taler med mennesker. Det gælder uanset, om et menneske har dårligt selvværd, kæmper med skyld eller tumler med lidelsens problem.

Har du dårligt selvværd?

Flemming Baatz anerkender fuldt ud den hjælp, som psykologer kan give til dem, som arbejder på at styrke deres selvværd, men føjer til: ”Det kristne budskab er her virkelig godt!” Det første, vi normalt tænker på i den forbindelse, er, at ethvert menneske har værdighed, fordi det er skabt af Gud i hans billede. Gud bekræfter imidlertid menneskets værdighed yderligere: 

- Gud blev selv menneske efter, at skyld, afmagt og skrøbelighed var kommet ind i verden. Jesus tager vores lidelse på sig - også afmagten, vreden, skrøbeligheden og sorgen. Den, der føler sig ringe... Den, som er handicappet eller svag, kan også identificere sig med Jesus.” 

Det oplever Flemming Baatz som en hjælp for mange, som kæmper med lavt selvværd. Det rejser os op igen og giver os værdighed: ”Du er kun lidt ringere end Gud!

”I nadveren modtager vi Jesu legeme og blod; det er ikke bare et billede, men konkret virkelighed. Vandet i dåben. Skriftefaderen, der lægger hånden på hovedet og røst til Guds tilgivelse. Forbederen, der lægger hånden på skulderen eller salver med olie – det er Guds fortsatte måde at handle konkret og blive ’menneskelig’ på. Det hjælper os til at begribe og tro, at Gud blev menneske for at frelse os.”

Kæmper du med skyld?

Nogle af dem, som kommer til Flemming Baatz, opsøger ham, fordi de har svært ved at tro på eller finde ud af, hvordan Gud kan tilgive dem, eller, hvordan de skal tilgive sig selv, for noget de har gjort sig skyldige i.

- Det er ikke bare pædagogik. Gud lever sammen med os. Det er derfor, at Jesu død på korset er noget. Det er ikke blot et menneske, der dør for en sag; men Gud, der er blevet menneske, dør for vores skyld. Gud selv har taget vores skyld på sig og betalt for den. Jesus drak ’lidelsens bæger.’ Han fik vores skyld og skam ind i sig, ind i sin krop, og afleverede det hele på korset. Det er derfor, Gud kan tilgive os, og det er derfor, vi får tilgivelsen, når vi angrer og søger den hos Kristus.

Det lægger for Flemming Baatz grundlaget for, at vi kan stole på, at Gud altid vil tilgive os, når vi kommer til ham; og det sætter os fri til også at tilgive os selv.

Tumler du også med lidelsens problem?

Alligevel vedgår Flemming Baatz, at han deler den tvivl, som lidelsen i verden kan skabe.

- Det kan være svært at fastholde troen på Guds eksistens, hvis vi kommer til at stirre på lidelsen; måske fordi vi har sår på sjælen eller er syge. Jeg kommer igen - på grund af inkarnationen, at Gud blev menneske, og på grund af Jesu liv. Det er noget der er sket; det er en virkelighed, som er lagt ind i historien.

Også her er det en trøst, at Jesus er gået ind i lidelsen.

- Gud er ikke på afstand, Gud er gået ind i det. Det er blevet vendt til opstandelse, liv, oprejsning. ’Livet har fået påskemønster,’ som jeg hørte en sige, ’efter enhver langfredag er der en påskemorgen’.

Far, det er svært at være menneske!

Flemming Baatz kommer i tanke om en formulering, der indrammer det, han taler om: ”Guds mål er, at vi skal blive mere helt og fuldt menneske! – I øvrigt ligesom Jesus!” Han smiler:

- At Gud blev menneske i Jesus er en bekræftelse af menneskets værd, af menneskelivet, af kroppen, kærligheden og livsglæden!

Der kan alligevel være brug for trøst, for det er ikke altid så let. 

”Derfor går Jesus også i forbøn for os hos Faderen. Det er højdepunktet i Romerbrevet kapitel 8! Se selv efter i vers 34. Jesus sidder ved Guds højre hånd, og han går i forbøn for os. Jeg forestiller mig, at Jesus bøjer sig over til sin far og siger: ”Flemming Baatz bøjer sig i sofaen” - og dæmper stemmen: ”Far, det er svært at være menneske!”