Pioneers på SommerOase: Tro i 20’erne

SommerOase-sporet Pioneers er for de 23 til 29-årige. Fokus er på identitet og bag sporet står et nyt team.

SommerOase-stemning i Store Telt. Fotograf: Sandie Lykke

Identitet og forandringer

Når ”jeg” bliver til ”vi”, eller når studie- og arbejdsliv for alvor begynder at tage form – hvad er det så lige, Guds Ord har at sige om det?

På SommerOase 2017 kan du igen være med på Pioneers, BUO’s program for de 23+ årige, som sætter fokus på den hverdag og de forandringer, vi gennemgår i 20’erne.

Her kan du undersøge, hvordan Guds Ord klæder os på til at navigere i de store livsforandringer og en mangfoldighed af relationer og livssyn, så vi stadig bevarer fast grund under fødderne.

Teamet bag Pioneers er bl.a. Martin Drengsgaard, præst i Bethlehemskirken, Anders Haldrup, ungdomskonsulent i BUO og Anders Damkjer, daglig leder i BUO.

Pioneers afholdes eftermiddage i seminartiden samt torsdag aften, og har ellers fælles program med VoksenOase.

Se mere om SommerOase på sommeroase.dk


Annoncer