Jesus og Ånden gør intet uden hinanden

I denne artikel skriver Morten Munch om den tætte sammenhæng, der er mellem at Helligånden skaber nyt liv og at Jesus forløser verden.

Fotograf: Emilie Bak Toldam. Tekst: Morten Munch.

Morten Munch er sognepræst i Værløse og Hareskov. Gift med Trine og far til David på 16 og Sofia på 13.

Morten har tidligere været landsleder i DanskOase, frimenighedspræst og teologisk underviser. Han er forfatter til flere bøger om Guds rige, Helligånden og kirken.

Guds to hænder

Ifølge evangelierne sker Jesu gerning på jorden i kraft af Helligånden. Og modsat sker Helligåndens nyskabende virke efter pinsen i kraft af Jesu forløsergerning. Jesus og Ånden gør intet uden hinanden. De er i deres virke hinandens gensidige forudsætning og konsekvens. 

Helligånden beskrives i Det nye Testamente ud fra sin relation til Jesus – som 'Jesu Ånd' og 'Kristi Ånd'  ( Rom 8,9 ). På samme måde beskrives Jesus ud fra sin relation til Helligånden – som 'Kristus', dvs. den der er salvet ( udrustet ) med Ånden. Disse titler viser, at Jesus og Ånden gensidigt tager farve af hinanden i en fælles mission. 

Vi kan ( med et billede fra kirkefaderen Irenæus ) beskrive Jesus og Helligånden som Guds to hænder, hvormed Gud skaber, frelser og fornyer mennesket og skabelsen. Hænderne virker åndeligt sammen og er koordinerede i deres frelsende berøring af verden. Det er én og samme forløsende og fornyende gerning.

Ånden understøtter Jesu virke

Jesus bliver undfanget ved Helligånden i Maria. Helligånden udruster Jesus til tjeneste i dåben i Jordanfloden. Ånden er også den kraft, hvormed Jesus udfører sine undergerninger ( Matt 12,28; ApG 10,38f ), giver sig hen i døden på korset ( Hebr 9,14 ) og opstår igen fra de døde ( Rom 8,11 ). Jesus modtager selv Ånden, før han videregiver Ånden.

For at vise, at Helligånden er guddommelig sætter Gregor af Nazians i et digt fra 300-tallet Jesu og Åndens virke op som et integreret parløb :

Kristus bliver født, Ånden er hans forløber.

Han bliver døbt, Ånden bærer vidnesbyrd.

Han bliver fristet, Ånden leder ham. 

Han udøver mirakler, Ånden ledsager ham.

Han stiger op, Ånden tager hans plads.


Jesus er centrum i Åndens virke

Efter Jesu himmelfart bringer Jesus stadig Guds rige til jord. Det gør han ved den samme Ånd som før, som nu er udgydt over den kristne menighed som Jesu legeme. Ordet 'talsmand' markerer kontinuiteten mellem før og nu. Ånden er en 'anden' talsmand forstået som 'en anden af samme slags'. Parløbet mellem Jesus og Ånden fortsætter efter pinsen. Deres fælles gerning er stadig at bringe Guds rige i ord og handling. 

Derfor skal Ånden til stadighed formidle Jesu ord, så de generindres, levendegøres og aktualiseres i enhver ny kontekst blandt kommende generationer af disciple ( Joh 16,13-14 ). Ånden aflægger vidnesbyrd om menighedens Herre : ”Ingen kan sige : Jesus er Herre ! undtagen ved Helligånden” ( 1 Kor 12,3 ). Vi kan genkende Ånden på det samme vidnesbyrd og derved skelne Helligånden fra andre ånder ( 1 Joh 4,2 ). Ånden aflægger også vidnesbyrd om Jesu herredømme i handling, ved en mangfoldighed af nådegaver ( 1 Kor 12; Rom 12 ).

Sammenhængen mellem Jesus og Ånden er så tæt, at afsked bliver til velkomst. Da Ånden bliver udgydt, bliver Jesu udgang af verden forvandlet til en ny og mere omfattende indgang for Jesu nærvær på jord. Han kommer selv til os ved Ånden. 

Forsoningen skaber fornyelse

Frelsens og nåderigets gennembrud er sket en gang for alle i Jesu liv, død og opstandelse. Forsoningen skete ved, at Jesus blev menneske og hengav sig selv fuldt ud i døden på korset. Det er den gerning, der åbner døren på vid gab til Guds rige. Her sprænges dødens porte, synden bæres bort, livet med Gud genfødes. Det er den kilde, hvorfra Åndens liv flyder. 

Kristi gerning skal nu ved Ånden slå rod og vokse i og mellem mennesker og i hele den skabte tilværelse. Ånden løfter det alt sammen ind i vore liv, så det føder tro, håb og kærlighed. Det bliver til lægedom for folkene, forsoning mellem mennesker, ny værdighed for de fattige og vækst i de troendes enhed med Gud.

Åndens gerning er med andre ord at gøre os til deltagere i al Kristi gerning. Hvis vi i én sætning skal beskrive forløsningens mål, kan vi gøre det med biskop Athanasius' udsagn : ”Ordet blev kød, for at vi skulle få Ånden.” 

Jul og påske sigter mod pinse

For de gamle kirkefædre gjorde pinsen julen og påsken fuldkomne som deres fælles sigtepunkt : Åndens gave er en forsmag på den fremtid, hvor mennesket er forenet med Gud. Da vil Gud være alt i alle ( 1 Kor 15,28 ). Menneskets barnekår hos Gud vil være fuldendt og legemet endeligt forløst ( Rom 8,23 ). Mennesket er da herliggjort ved at være blevet ligesom Guds Søn ( 1 Joh 3,2 ) – og dermed er Gud herliggjort i sine skabninger. 

Denne forening sker i og ved Ånden, der gør os til deltagere i Guds kærlighedsfylde og livsfornyende kræfter. Helligånden er Gud i hans levende forbindelse med sin skabning; den kraft hvorved livet fra Faderen og Sønnen ledes ind i vore årer. Ånden gør Gud til en troet og erfaret virkelighed - som livets skaber og opretholder, som dommer over levende og døde, som nådens og barmhjertighedens far og som al trøsts Gud.

Ånden og Jesus

Helligånden og Jesus gør intet uden hinanden. Jesus virker til frelse i Helligåndens kraft og Åndens virke drejer sig om Jesus. Helligånden fører det liv, som Jesus har frelst os til, ind i os, så forløsningen bliver til fornyelse. Så underfuldt virker Gud i verden ved sine to hænder : Ånden og Jesus.