Længsel er at høre Gud kalde

Frederik og Helene Svinth udlever deres længsel efter et familieliv, med tid og ressourcer til at være noget for andre.

Frederik og Helene Svinth

På en landejendom i Kasted, lidt udenfor Aarhus, bor Frederik og Helene. Sammen reflekterer de over, hvordan det at længes efter noget kan være en velsignelse, og hvordan vi kan styre vores længsler i stedet for at lade dem styre os.

"Jeg håber ikke, det er muligt at stoppe med at længes"

Helene Svinth trækker på smilebåndet, og fortsætter med at samle den engel med glimmer, som hun og datteren Saga har klippet ud og pyntet sammen. Ovre fra den anden side af bordet nikker hendes mand, Frederik Svinth.

Det var længslen der for snart tre år siden førte dem til gården Nymølle i Kasted, lidt udenfor Aarhus, hvor de i dag bor sammen med fire andre familier. En længsel efter luft, natur og mere direkte kontakt med mennesker, end de fik i deres lejlighed midt inde i Aarhus.

Nogle venner satte dem i kontakt med en familie, der lige som de selv drømte om at komme ud i naturen til et bofællesskab, og havde fundet et sted med masser af potentiale. I marts tog familien Svinth ud og kiggede på stedet.

”Det var koldt og goldt, men særligt Frederik var meget begejstret for stedet, og det var jeg sådan set også, selvom jeg tænkte, okay det er et stort hus” husker Helene.

”Min visionære side slog nok til i forhold til at kunne se, alt det der kunne blive fedt til sommer,” supplerer Frederik.

Han kunne med det samme se sig bruge tid ude i naturen, særligt nede ved bækken, der løber forbi huset, sammen med børnene.

Processen med at starte bofællesskabet var dog ikke helt let, og undervejs stod den anden familie af. Men i stedet for at lade drømmen om bofællesskabet løbe ud i sandet, tog familien Svinth et sats og tog eneansvaret for at finde 4-5 andre familier, der drømte om det samme som dem selv. Selvom både Frederik og Helene flere gange var i tvivl, lykkedes det dem, at finde andre familier, der delte samme drøm.

Længsel er at høre Gud kalde

Familiens længsler har både en praktisk og en mere overordnet side. Deres drøm om at flytte i bofællesskab var meget konkret et ønske om at frigive energi til at være noget for andre. Men de opfatter samtidig længslen som en almengyldig præmis for livet. Mennesker vil altid længes efter noget, spørgsmålet er bare hvad. Hvis længslen er bundet op på dem selv, er der en større risiko for at længslen bliver et spørgsmål udelukkende om deres egen lykke.

Netop dette fylder meget for Frederik, der kæder længsler og lidelse tæt sammen. Særligt et bibelvers fra 2. Timoteus om ”at være med til at lide ondt, som Kristi gode soldat” har bidt sig fast hos ham, og inspireret ham til at se nye sider af sin tro, og bruge sine længsler konstruktivt.

”Kristendommen er født ud af en lidelse. Hele troen bygger på at lidelse ikke kun vil os det ondt. Jeg har læst at Moder Theresa kalder det den kristnes privilegium at forstå, at lidelse ikke er noget der er ude efter dig, men en del af ”pakken.” For mig er længslen forbundet med at have øje for, at der er en masse der gør nas i vores verden. Længslen er lysten til at ændre på tingenes tilstand. At se det, der kunne være, på den anden side. Og det er det, vi som kristne kan, se det, der er på den anden side. At leve uden længsel, vil være ligesom at lukke øjnene for at Gud kalder på os.”

Når vi længes er det en kløen i os for at ændre på tingenes tilstand, mener Frederik. Gør vi ikke det, bliver længslen bare til utilfredshed. Og det risikerer i sidste ende at føre til bitterhed. Derfor er både han og Helene optaget af at de stadig længes, og at det er godt, så længe længslen ikke bliver en flugt eller en konstant utilfredshed. Helene nikker og fortsætter:

”For mig er ordet længsel forbundet med håb. Et kristent håb om at Jesus kommer igen og at vores verden som ikke er fuldkommen, en dag bliver fuldkommen.”

Hun reflekterer videre over at længslen i praksis godt kan blive dårlig, og en slags flugt fra det, der er svært. Det oplever hun selv konkret i sin hverdag, når hun ikke er taknemmelig for der, hvor hun er.

”Når mit hjerte bliver fyldt af alt det jeg ikke har, det jeg ikke får og det jeg ikke udnytter, så kommer jeg til at kanalisere længslen ud i mine drømme, i stedet for at gøre noget ved det jeg står i.”

Hun suppleres af Frederik.

”Jeg tror ikke vi kan stoppe vores længsel, men vi kan kanalisere den, så det handler om at skabe noget, hvor længslen bliver for mennesker og for Gud, fremfor for mig selv.”

Børnefamilier uden ulvetimer

Både Frederik og Helene oplever, at det med at kanalisere deres længsler også handler meget om deres familieliv, og har haft stor indflydelse på hvordan deres hverdag ser ud i dag.  

”Man kan sagtens skabe sig en lille centreret base omkring sig selv, hvor man har sin egen lille hæk og kanalisere al sin energi ind i det. For mig handler det om hurtigst muligt at kunne frigøre energien i livet, både i sit arbejdsliv og familieliv, så man kan begynde at være noget for andre. Og det kan jeg ikke, hvis jeg centrerer mit liv omkring mig selv. Et liv med en hæk for mit eget hus, vil være at bruge energien på min egen hæk i stedet for at være flere om at klippe den” fortæller Frederik og fortsætter:

”Hvis vi putter længslen ind mod os selv, så kan vi blive ved med at flytte rundt, tage på ferier og brænde CO2 af. Men hvis vi tænker længslen anderledes, hvordan kommer vi så derhen, hvor vi kan være noget for Gud? Det tror jeg bare kræver energi, og det er svært at have, når man har små børn.”

Netop dette har været bevæggrunden for at familien har valgt at skabe bofællesskabet. Det er lettere for dem, at være familie med energi til at række udenfor dem selv, når de er tre familier sammen om madlavning og indkøb.

”Der er fire dage om ugen, hvor klokken bliver 16 og man burde lave mad og tripper lidt. Det er stadig et under for mig at vi har én maddag ud af fem hverdage.”

Derfor findes der heller ikke anstrengende ulvetimer hos familien Svinth, fortæller Helene. Frederik går endda så langt som at beskrive eftermiddagstimerne, som en fabelagtig tid, nogle af de bedste timer på døgnet. Her bygger de huler og leger med alle børnene, når de andre familier har ansvaret for aftensmaden. Hverdagen i bofællesskabet har stillet en længsel efter tid til familien og givet overskud til at kunne række ud til andre.

”Hvis det her var et sted, der slugte vores energi, tror jeg det ville skabe en ny længsel. For det er det, der er vores længsel. At skabe et liv, hvor der er ressourcer til at give af.”

Efter snart tre år drejer de dog snart for sidste gang nøglen til Nymølle. Ejeren af ejendommen tilbød dem et begrænset lejemål på tre år, og kontrakten udløber snart. Hvor familien Svinth ender med at flytte hen er i skrivende stund usikkert, men de har taget mange erfaringer med sig fra årene på Nymølle. En ting er sikkert, de længes fortsat efter at bo sammen med andre familier og på den måde skabe tid og ressourcer til at være noget for andre. Den længsel beskriver de selv som deres endelige længsel.

Lyt til Frederik og Helenes seminar fra LederOase 2019 om hvile i familien
Her fortæller de om, hvordan et liv med plads til at lade op i hverdagen kan se ud, så ferien bliver en luksus og ikke en åndenød.