Når julen bliver vanskelig

For mange af os er julen en glædelig begivenhed. Et tidspunkt på året, hvor man ser familie, venner, glæder hinanden med gaver, spiser god mad og slapper helt af. Men der er også familier, som ikke nødvendigvis glæder sig til at det bliver december. For nogle betyder det nemlig flere forventninger, flere uoverkommelige udgifter og flere skænderier.

Interview med afdelingsleder Helle Spanggaard fra Børne- og Familiecenteret i Odder Kommune. Foto: Lars Karup Nielsen

Mange af disse familier har Børne- og Familiecentrene rundt omkring i landet kontakt til. Jeg har talt med Helle Spanggaard, som er leder af myndighedsafdelingen i Odder Kommune, om hvad der sker i de familier, for hvem det, af den ene eller anden årsag, er vanskeligt at få en glædelig jul. 

Hvad er det, der sker, når julen bliver vanskelig?

Der er nogle fællesnævnere for jul og for sommerferie. Det handler groft sagt om bristede forventninger. Ofte er der, i folkeopfattelserne af jul og ferier, en forventning om nogle bestemte bestanddele. Nr. 1: vi skal have det hyggeligt med hinanden. Og nr 2: der er også i forhold til julen – det kan vi se, når vi ser tv eller læser blade – en forventning om en vis økonomisk standard. Man skal have alle mulige forskellige ting at spise og drikke, man skal have gaver, og det hele skal have et bestemt format for at være rigtigt. 

Det kan mange af os slet ikke leve op til, med de helt almindelige jobs vi har, og rigtig mange af de familier, vi møder her på Børne- og Familiecenteret, er ramt både økonomisk og i forhold til relationer. 

På en måde kan man sætte samspil på formel. Samspil = indhold + proces. Og hvis man lægger den formel ned over julen, så består det samspil, vi har med hinanden af noget, vi er sammen om: julen, spise, drikke, gaver + måden vi er sammen om det på. Og for mange af de familier, vi har med at gøre, er de ramt både på indholdet – altså; hvad er det, vi spiser og drikker, hvilke gaver giver vi hinanden – og måden vi er sammen om det på. Den måde vi er sammen med hinanden på de øvrige 364 dage om året, bliver ikke nemmere af, at det er juleaften, og der er en folkeopfattelse af, at dér har man det hyggeligt, og dér får næstekærlighed lov til at folde sig ud. 

Mange af disse familier er ramt på noget helt grundlæggende; svigt fx. Eller måder at have det svært med hinanden på. Og det gør, at det bliver rigtig, rigtig vanskeligt bare at se bort fra de få dage om året. Fordi man har oplevet det her, og man ved, at der kommer en tid efter jul, hvor vi igen skal slås med det ene og det andet. Så på en måde bliver summen af både de udefra kommende og de indre forventninger til et kæmpe forventningspres, som gør, at vi på Børne- og Familiecenteret får mange henvendelser både op til og efter jul. 

Der er en del børn, der er bange for, at deres forældre igen falder i misbrug. Og i vores forståelsesramme, så handler det om, at det indre forventningspres fra forældrene, at “nu skal det altså være i orden og være hyggeligt”, har man ikke mulighed for at leve op til. Og derfor bliver det vanskeligt for dem at stå imod det pres og holde sig på det gode spor. 

Det er ikke sådan, at der kommer flere her og siger, at de nu skal de skilles, men der kommer en del, som gerne vil have rådgivning i forhold til konflikter, der er opstået, eller misbrug, der er brudt ud i lys lue.” 

Hvordan bliver juletiden så for de familier?

Ofte præget af konflikter. Tit mellem de voksne. Det kan være brudte familier, hvor samarbejdet med den anden forælder bliver ekstra vanskeligt. Fordi begge parter ønsker sig at være en del af det nære fællesskab i juledagene, og måske er det ikke hans eller hendes tur. Og børnene kommer til at havne i den klemme imellem forældrene. Og det er jo med til at præge tonen, stemningen og atmosfæren i familien. Så jo flere konflikter der bliver, jo større pres er alle parter, og især børnene, under. Vi kan som voksne tænke, at “det her er svært at være i”. Og det man skal huske er, at børnene har endnu dårligere muligheder for at handle sig ud af det end vi har. I og med, at det er os der “er den”. Det er os, der har ansvaret.”

Så hvad gør Børne- og Familiecenteret?

I en del tilfælde, har vi helt almindelig rådgivning og vejledning. Man kan godt få råd og vejledning hos os uden at blive “en sag”. Og det er vigtigt, at man som borger også er klar over, at man kan henvende sig, og man kan bestille tid til råd og vejledning om alt det bøvl, som opstår hos os allesammen på et eller andet tidspunkt i livet. Og det skal man være opmærksom på, også når det handler om jul. Der er jo ikke nogen, der bare går disney-glade og blomsteragtige gennem hele livet. Der er noget til alle på et eller andet tidspunkt. 

Vi har forskellige muligheder for at håndtere det – både i os selv og i vores netværk. Og uanset, om man har netværk eller ej, så kan man godt være i en situation, hvor det faktisk er mest hjælpsomt at få råd og vejledning af nogen, som ikke har aktier i ens liv. Som ikke synes, det er synd for en, at man er en klovn, eller, at det burde man da have sagt sig selv. Men som på et professionelt plan kan give råd og vejledning. Det kan man få her, uden at blive en sag eller blive registreret med CPR-nummer og navn. Det kan børn også, og det skal de vide, at det har de ret til. 

Så er der en del familier, som vi kender i forvejen. Lige nu er der 675. Og nogle af dem vil formentlig henvende sig til os enten op til jul, eller efter jul for at fortælle om, hvordan det er gået i familien med konfliktniveauet. Hvordan er det gået hen over julen. Vi har lukket her – hen over helligdagene er der helt lukket – men op til jul og nytår, hvor der egentlig også er lukket, er vi nogen her på vagt, fordi nogle gange opstår der også noget. Det er sjældent, at det er så akut i juledagene, men vi er her, fordi vi ved, at det kan ske. Og så er vi klar til at køre ud og tage en samtale for at forsøge at få konfliktniveauet til at dale igen.”

I Odder Frimenighed samarbejder vi med jer på Børne- og Familiecenteret om at uddele julehjælpspakker til de familier, der er økonomisk trængte. Og der er mange andre organisationer og kirker – også her i byen, der gør et stort stykke arbejde for at hjælpe og støtte. Men hvilken forskel gør det så at få en, efter forholdene, beskeden julehjælpspakke med mad eller en check, hvis behovene og problemerne reelt stikker dybere end det?

Det har rigtig stor betydning for familierne! Det, vi får af tilbagemeldinger er altid, at det er folk virkelig taknemmelige for. Pludselig bliver det muligt for dem at bringe “indhold” til ligningen. At de kan også servere en flæskesteg, eller chips og sodavand til maden. Der er også lige pludselig mindst én gave til hver af børnene. 

Vi ved fra forskning, at noget af det, der har allerstørst betydning for børn i forhold til vanskeligheder, når de vokser op, er fattigdom. Det, at havne i en udsat position som en, der selv får sociale vanskeligheder. Der kan vi nemt komme til at have en flertalsmisforståelse, der siger: “jamen det er hvis ens forældre er alkoholikere, eller hvis man er blevet udsat for overgreb” eller lignende. Det er bestemt også risikofaktorer, men det, man fra forskningen kan se har den største og mest afgørende betydning, er at vokse op i fattigdom. Ikke at have de samme muligheder for at være en del af det almene fællesskab som ens jævnaldrende har. Og det at komme tilbage i skole efter juleferie, og ikke have fået noget i gave. Det er stigmatiserende! 

For nogle af familierne kan alene det at få råd til de faste udgifter være en kamp. Man kan nemt komme til at tænke: “jamen vi ved jo fra år til år, at julen vender tilbage, og så må man da spare op…” Der er ikke noget at spare op af. Mange er på bagkant hele tiden. Så det med allerede nu at bekymre sig for: “hvordan skal jeg få råd til en steg, hvide kartofler, brunede kartofler, risalamande?” Det er faktisk en kamp for rigtig mange af dem, og det vi hører er, at det at få den julehjælp gør, at der flytter noget normalitet ind. Igen: folkeopfattelsen af, hvad er det nu, vi gør til jul? Hvad er det, vi spiser? Pludselig får man mulighed for at blive en del af det fællesskab. Vi skal ikke spise rugbrød med makrel. Vi skal også have en steg, og det har rigtig stor betydning for folks selvforståelse og selvopfattelse. At man er en del af det fællesskab. At man kan give sine børn en almindelig jul.” 

x