Årets børne- og juniorcd: BibelSafari

Tag på BIBELSAFARI med årets nye CD udgivelse for børn og juniorer!

Årets CD med sange for børn og juniorer udgivet til SommerOase 2017.

På SommerOase skal børn og juniorer I år zoome ind på Bibelen

Hvad fortæller den? Hvad kan den bruges til? Hvordan læser jeg i den?

Hertil har Sara Dahlmann og Joachim Hejslet Jørgensen forfattet en række sange, som på hver sin måde tager os med på safari gennem bibelhistorier og budskaber. 

Sara fortæller: “Det er sjovt så svært det er, at lære en kort tekst udenad, men når det sættes på vers og melodi, så kan vi lige pludselig! Sange kan leve i vores hoveder og kroppe i årevis, og dukke op når vi lige har brug for de ord. Derfor er det godt at synge lovsange, både for børn, unge og gamle. I Salmernes bog kap. 68 står der: "Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed ... Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren." Det er mit håb, at alle må opdage nyt om Bibelens Gud og glæde sig i ham gennem disse sange.”

Joachim har endnu en gang med stor passion og dygtighed produceret CD’en og inden længe kan vi vente os de første sneak peaks fra studiet - glæd jer!

“Jeg håber, at børn og juniorer gennem sangene, kommer til at møde Gud, hans godhed, hans kærlighed, hans herlighed, hans nåde og alt det andet gode, Gud giver. Jeg er utrolig taknemmelig for at kunne bruge så meget tid på at dykke ned i den verden, hvor Guds stemme til børn og betweeners er den, jeg lytter efter”, siger Joachim.

Forudbestil CD'en nu til intropris - og spar penge


Annoncer