Der bliver desværre ingen LederOase i 2021

Vi plejer at samle alle netværkets ledere til LederOase hvert år i januar. Men på grund af usikkerheden omkring Corona og ressourcemangel på staben, har lederskabet besluttet at vi ikke afholder LederOase i 2021. Læs mere om beslutningen her.

Der bliver desværre ikke et LederOase, som vi kender det, i januar 2021. DanskOases lederskab vurderer, at det er for usikkert, om en landsdækkende konference med overnatning kan gennemføres, sådan som Coronavirus udvikler sig i vores samfund lige nu. Det spiller også ind på beslutningen, at DanskOases sekretariat og eventafdeling har sagt farvel til flere medarbejdere i foråret. Derfor må stabsressourcerne prioriteres og lige nu betyder det, at vi ikke gennemfører et traditionelt LederOase.

Læs også: DanskOase nødsaget til at afskedige flere medarbejdere

Lederdag d. 30. januar 2021

Selvom vi ikke skal på LederOase, ønsker vi stadig at inspirere og hjælpe netværkets ledere. Derfor samler vi et mindre antal ledere og repræsentanter til en enkelt lederdag i Aarhus Valgmenighed d. 30. januar 2021.

Her vil vi arbejde med vision og ledelse i DanskOase og undervejs afholde det formelle repræsentantskabsmøde. Det er vores håb, at denne samling starter en brand, som løber ud i kirker og hjem over hele Danmark.

Der bliver mulighed for at følge med hjemmefra om formiddagen d. 30. januar, hvor vi streamer åbningsmødet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DanskOases generalsekretær Ruben Dalsgaard på ruben@danskoase.dk


Annoncer