Det vigtigste er at mennesker møder Jesus

Anika Follmann giver her tredje indlæg i en række visionstanker for DanskOase og BUO. Du er inviteret til at deltage i snakken med kommentarer og input nederst på siden.

Anika Follmann, landsleder i Børne- og UngdomsOase

Vi er nået til vejs ende i vores visions-turné. I løbet af maj og juni er det blevet til 12 visionssamlinger med præster og ledere fra mere end 30 menigheder, lokalgrupper og skoler. Det har været en stor fornøjelse at komme rundt i landet og modtage input og være i dialog om den kommende vision for DanskOase og BUO. Personligt har jeg mest af alt nydt at høre historier fra det lokale menighedsliv og fortællinger om, hvad der optager og fylder i det lokale børne- og ungdomsarbejde.

Herunder vil jeg dele to refleksioner; der er nemlig to ting, der særligt har fanget min opmærksomhed, når vi har bevæget os rundt i landet.

Vi skal insistere på at rejse et lysende kors

På vores vision-turnés første stop opsummerede en af de fremmødte, efter spændende visionsdrøftelser: ”Men det vigtigste må vel være, at mennesker møder Jesus”…

Ja, så simpelt kan det siges. Denne indlysende og nærmest banale slutning satte tonen for de efterfølgende besøg, hvor jeg har lyttet særligt efter, når noget i samtalerne har berørt netop dette enkle men vigtigste: at mennesker må møde Jesus.

Det har gjort indtryk at møde såvel små som store menigheder, skoler og lokalgrupper, der er optaget af at være kirke og fællesskab, der hvor de er. Fællesskaber der insisterer på at rejse et lysende kors, der kan vise vej og give retning for dem, der søger. Kirker der kalder mennesker ind i menighedens fællesskab og en levende relation til Jesus.

Når alt kommer til alt, må det være det, vi sætter sejl for i vores bevægelse. At mennesker møder Jesus, og at kristne bliver bevaret i en levende relation til ham.

Vores mangfoldighed binder os tæt sammen

Der er en bredde og mangfoldighed i DanskOase og Børne- og UngdomsOase – det står tydeligt efter vores lille turné. Jeg er taknemlig for denne mangfoldighed og drømmer om, at vi sammen kan brede den ud i vores bevægelse, så vi – på tværs af alder og landsdele – kan lære af hinanden og blive inspireret. Men også så vi kan støtte hinanden, opmuntre, glædes sammen og hjælpe i svære perioder.

Vi er forbundet – det er en præmis for os som kristne – vi er Kristi legeme. Jeg håber, at der må være en tæt forbindelse i vores bevægelse i fremtiden. En forbindelse der er tæt mellem Jesus og den enkelte, mellem lokale fællesskaber og mellem menigheder og bevægelsen.

Lad os insistere på vores samhørighed og sammen rejse korset, så mennesker i vores land og byer kan se det. 

Anika Follmann, Landsleder BUO


Annoncer