Et nyt år er begyndt

Ruben Dalsgaard, generalsekretær i DanskOase, reflekterer over den særlige tid, vi står midt i - ved starten af 2021.

Ruben Dalsgaard, generalsekretær i DanskOase

Salme 3,4 er et fantastisk ord til denne tid:
Men du, Herre, er mit skjold, min ære, den der løfter mit hoved.

Selvom vi er kommet ind i et nyt år, står det klar, at det gamle års udfordringer ikke er forsvundet. Nej, det ser nærmere ud til, at nogle af dem er blevet intensiveret. Derfor må vi begynde året med at se hen til Gud som vores skjold, vores beskytter. Den, der holder os og vores verden i sin hånd. Han slipper ikke, han er trofast. Han formår at bevare os, vore familier og menigheder, og hans omsorg rækker længere ud 

I denne tid udfordres de ting, vi normalt sætter vores ære i. Vi bliver begrænsede, vi kan ikke yde, forsamles og skabe resultater vi normalt gør. Måske føles det som en trussel mod vores oplevelse af identitet og værdi. Herren siger: ”Jeg er din ære”. Jeg er den, der giver dig både værdi og identitet. Vil du ære mig ved at være tro i de muligheder du nu har?

Og midt i bedrøvelsen over de forskellige tab, som denne tid har bragt, og midt i ængstelsen over hvad der ligger foran, løfter Gud vores hoved og vores blik. Han viser os sin fremtid for denne verden: At Han vil tage den ud af mørkets greb, forvandle den og føre den ind i sit evige lys.

Men han løfter også vores hoved til at se det kortere perspektiv: Hvad har vi lært i denne tid, som skal hjælpe os, når det er tid til at tage ”hævn” over corona’en? Han kalder os aldrig bare tilbage til det, der var før, han kalder os til at træde ind i hans fremtid og gribe det, som han har lagt til rette for os. Denne unikke tid for vores verden, giver også unikke muligheder for at være Guds folk i den. Lad os gribe dem. 

Snart lukker landet op igen, snart er der atter mulighed for at komme sammen og samle op på fællesskaber og relationer. Der vil være et arbejde i at kalde hinanden tilbage til gode vaner og vise særlig omsorg for dem, som krisen bed hårdt på.

Jeg glæder mig usigeligt til at lovsangen atter skal løfte sig, til vi atter kan uddele krammere og lægge hænderne på hinanden i bøn om Helligåndens fylde – og give ære til Ham, som er vores skjold, vores ære og som løfter vores hoved.


Annoncer