Få job i Kolding Valgmenighed

Kolding Valgmenighed har to ledige stillinger. Du kan blive pastoral medarbejder eller områdeleder for børn og unge. Begge stillinger har ansøgningsfrist d. 1. maj.

Foto fra www.koldingvalgmenighed.dk

Vil du være præst?

Er din største passion, at se kirkerne i Danmark rejse sig, så mange flere danskere ser hvor fantastisk Jesus er? Så er du måske vores nye pastorale medarbejder. 

Kolding Valgmenighed

Vores vision er at elske Gud, hinanden og Kolding. Vi er tilknyttet DanskOase og er i dag en voksende menighed på 200 medlemmer i alle aldre. Vi vil ansætte en pastoral medarbejder, med mulighed for senere at blive kirkens anden præst.

Om jobbet som pastoral medarbejder

Du skal virke som præst med forkyndelse, undervisning og samtaler. Du bidrager til menighedens liv og vækst under ledelse af og i samspil med valgmenighedspræsten.

Derudover får du ansvaret for et eller flere selvstændige områder alt efter din profil, ansættelsesgrad og menighedens behov. Det kunne være udvikling af diakoni, celler & klynger, mission blandt studerende, IT, områdeleder for bøn & unge eller overlokale missionsprojekter.

Du rekrutterer, træner, motiverer og leder frivillige medarbejdere på dine arbejdsområder.

Vi tilbyder en stilling med faglig og personlig udvikling

Du brænder for at bruge de fagteologiske færdigheder, du allerede har og glæder dig samtidigt til at blive trænet i det, du mangler at lære. Der er langt fra teologistudie til hverdagen som præst. Derfor tilbyder vi en stilling med kompetenceudvikling og faglig supervision. Alt sammen i en menighed med at dynamisk, ambitiøst og innovativt miljø.

Du får kompetente kolleger på et stabsteam af 5 personer, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde højt. Du kommer med helt ind i maskinrummet når det gælder omsætning af menighedens vision og løsning af tværfaglige opgaver. Du bliver en del af det daglige ledelsesteam, hvor du også får mulighed for ugentlig sparring på dine opgaver.

Hvem er du?

·       Du er teologisk velfunderet og kan på en livsnær facon formidle det ind i tiden og kulturen.

·       Du er optaget af hvordan kirken kan nå byen med evangeliet om Jesus.

·       Du er en dynamisk teamplayer og har erfaring med at lede frivillige.

·       Du trives med ansvar og mål.

·       Du kan arbejde selvstændigt og opsamler naturligt inspiration fra ind- og udland.

·       Du er teologistuderende eller cand.theol.

Vi tilbyder

Ansættelse på 40-80% alt efter stillingsbeskrivelse.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 1. maj. Opstart i jobbet 1. aug. eller efter aftale. Ansøgning sendes til valgmenighedspræst Mads Peter Kruse (madspeter@kova.dk, 24641742), hvor du også kan høre nærmere om stillingen.

Vil du se børn og unge møde Jesus?

Er du dygtig til at lede frivillige ledere? Kan du bidrage med godt humør, høj arbejdsmoral og har du lyst til at udvikle et hastigt voksende arbejde? Så vil vi gerne modtage din ansøgning til stillingen som områdeleder for børn og unge.

Kolding Valgmenighed

Vores vision er at elske Gud, hinanden og Kolding. Vi er tilknyttet DanskOase og er i dag en voksende menighed på 200 medlemmer i alle aldre. De sidste par år er der især kommet mange unge familier med børn. Derfor er vores børn- og ungearbejde tredoblet de sidste 6 år.

Om jobbet som områdeleder for børn og unge

Du får ansvaret for udvikling og daglig ledelse af følgende områder:

·       Minikirke (0-4år)

·       Børnekirke (4-10år)

·       SundayBusiness (10-14år)

·       Rock Solid (10-14år)

·       Ungdomsgruppen (16-25år)

Du rekrutterer, træner, motiverer og leder de frivillige på området, som i dag er velbesat med 18 ledere, der står klar til at samarbejde med dig.

Spændende job i et stærkt team

Det er vigtigt for os, at du glæder dig til at komme på arbejde. Derfor kombinerer vi et målrettet arbejdsmiljø med godt fællesskab. Vi holder dagligt tidebøn sammen.

Du får kompetente kolleger på et stabsteam af 5 personer, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde højt. Du kommer med helt ind i maskinrummet når det gælder omsætning af menighedens vision og løsning af tværfaglige opgaver. Du bliver en del af det daglige ledelsesteam, hvor du også får mulighed for ugentlig sparring på dine opgaver. Dygtiggørelse via kurser og konferencer vil også være en del af stillingen.

Alt efter stillingens sammensætning, er der mulighed for at arbejde med flere områder. F.eks. udvikling af diakoni, celler & klynger, mission blandt studerende, IT, udadrettet børnearbejde, bygningsdrift eller overlokale missionsprojekter, alt efter din profil og menighedens behov.

Hvem er du

·       Du har et stort hjerte for at børn og unge må kende Jesus.

·       Du kan arbejde selvstændigt og opsamler naturligt inspiration udefra.

·       Du har erfaring med at lede frivillige.

·       Du har strategisk tæft og lyst til udvikling.

·       Du er en dynamisk teamplayer med lyst til samarbejde med frivillige.

Vi tilbyder

Ansættelse på 33-50% afhængig af stillingsbeskrivelse.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 1. maj. Opstart i jobbet 1. aug. eller efter aftale. Ansøgning sendes til valgmenighedspræst Mads Peter Kruse (madspeter@kova.dk, 24641742,), hvor du også kan høre nærmere om stillingen.


Annoncer