Hilsen fra Rudehøj

Livet med vores 112 teenagere på Rudehøj Efterskole er fantastisk. Elevholdet i år er stort, engageret og køber godt ind på efterskolelivet i alle dets facetter. De mange musikelever og idrætslivet giver hverdagslivet en on going puls af kreativitet og aktivitet. Vi vil gerne sende jer to forskellige invitationer. 

Fredag d. 6. januar kl. 19.30 er FRONT værter for en kæmpe lovsangsfest i Rudehøj-hallen. Der vil være fed lovsang, skarpt input, en lækker café, mulighed for forbøn og åndelig samtale med engagerede voksne og unge.Eventet er for teenagere og unge, som kunne tænke sig et frirum til at møde Gud, samt mærke et lækkert fællesskab. Det hele er selvfølgelig gratis - så send gerne de unge du følges med i retning af Odder.

Se mere om arrangementet på facebook.com/lovsangsfesten

Onsdag d. 11. januar kl 18-21 afholder vi efterskolernes aften, hvor alle er velkomne. Kig forbi til en rundvisning. Smag, se og lyt til DanskOases Efterskoles hverdagspuls og få en snak med en medarbejder omkring elevoptagelse.  

Rudehøj Efterskole, Jacob Hørning


Annoncer