LederOase 2019 flytter

Foto fra LederOase 2018 i Karlslunde Strandkirke

I maj måned vedtog DanskOases lederskab en ny model for bevægelsens konference, LederOase. Fremover vil konferencen blive holdt i forskellige dele af landet. Ændringen sker som en del af en større plan for at gentænke LederOase. I 2019 afholdes LederOase i Jylland, og i 2020 er det planen, at konferencen vender tilbage til hovedstadsområdet på en endnu ikke fastlagt lokation.

Vi ønsker, at LederOase er med til at pege på den retning vi som bevægelse er kaldet til at gå, og derigennem styrke vores identitet og tro. Det er vores håb, at LederOase er med til at sætte fokus og retning for vores lokale tjeneste og ledelse af frivillige rundt om i de menigheder og fællesskaber, vi er tilknyttede.

I 2019 bliver LederOase afholdt d. 25.-26. januar på Rudehøj Efterskole i Odder. Bor du ikke i nærheden, er der mulighed for overnatning på Rudehøj Efterskole. 

Temaet for årets konference er: ”Forstyrrer jeg?” Vi har brug for at lade os forstyrre af Gud, så vi kan zoome ud fra de forventninger og krav vores samfund stiller til os og finde ind i den hvile, hvor Gud kan arbejde i os, så vi kan give den videre til de mennesker, vi leder.

Du kan læse mere om temaet for LederOase 2019 på www.lederoase.dk - tilmelding åbner i efteråret.


Annoncer