Mandag på SommerOase: Hvad siger Guds Ånd til mig?

Følg SommerOase online for voksne. Mandag mødes vi om spørgsmålet: Hvad siger Guds Ånd til mig?

Mandag på SommerOase 2020

Mandag d. 13. juli sender vi formiddagsmøde kl. 10.30 og aftenmøde kl. 19.30. 

Coronakrisen har givet en brat opbremsning til mange af de aktiviteter og strukturer, der før var definerende for vores hverdag og liv. Lige dér inviteres vi til et møde med Guds Ånd, som forvandler hjerter. Gud kalder os til at orientere vores liv efter ham. Vores vaner, prioriteter og tanker om livet udfordres. Hvad siger Guds Ånd til mig?

Formiddagsmøde med Jo Saxton

Til formiddagsmødet er vi optaget af, hvad Guds ord har at sige til os i en tid, hvor vores verden rystes på forskellige måder. Derfor har vi inviteret Jo Saxton, som bor midt i en af denne verdens nutidige brændpunkter, Minniapolis i USA, hvor politivold for nylig satte en global protestbevægelse i gang.

Jo Saxton underviser til formiddagsmødet mandag

Jo Saxton er født i London af forældre, der immigrerede fra Nigeria, og hun bringer et multikulturelt og internationalt perspektiv på kristenliv og ledelse. Hun er kendt for sin sprudlende ærlighed og varme imødekommenhed, og hun giver sine tilhørere konkrete praktiske værktøjer til at tage næste skridt.

Jo Saxton vil undervise om, hvordan Gud ofte møder mennesker i kontekst af personlige og nationale kriser og om, hvordan det er en anledning til at orientere os i forhold til Guds rige.

Jo Saxton er forfatter, taler, podcast vært og ledelsescoach. Hun har passion for at hjælpe mennesker til at træde ind i en sand, gudgiven identitet og at hjælpe særligt kvinder til at vokse som ledere. Jo Saxton underviste i 2019 på Global Leadership Summit og New Wines sommerkonference.

Interview med Niels Christian Hvidt

Vi ønsker at forstå vores verden bedre, så vi i endnu højere grad kan se, hvad Guds ord siger ind i det samfund, vi er en del af. Derfor begynder vi hver formiddag med at interviewe mennesker, som i årevis har forsket i, hvordan vi som mennesker og samfund fungerer.

Mandag formiddag skal vi møde Niels Christian Hvidt, teolog og professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet. Niels Christian Hvidt er aktuel med forskningsprojektet "Hvad gør coronakrisen ved os?"

Niels Christian Hvidt, teolog og professor i eksistentiel og åndelig omsorg, interviewes til formiddagsmødet mandag

Aftenmøde med Ole Backer Mogensen

Mandag kl. 19.30 sender vi aftenmøde live med formand for DanskOase, Ole Backer Mogensen. 

Ole ønsker, at DanskOase bliver ved med at være en Jesus-centreret og Helligåndsbåret bevægelse, med forankring både i de bibelske skrifter, i kirkens åndelige historie og i Helligåndens ledelse i vores tid.

Mandag aften vil Ole stille os spørgsmålet: Hvad siger Guds Ånd til mig? Hvilken ny mulighed får vi her, for at tage imod Guds godhed og for at formes og dannes i sandhed og kærlighed? Hvordan tager jeg imod Helligåndens invitation til forvandling?

Ole Backer Mogensen, formand i DanskOase, taler til aftenmødet mandag

Ole er sognepræst i Græsted Kirke, gift med Karen Stølen, stedfar til fire børn og morfar til fem. Fritiden bruger han på familie, natur, teologi, bøger, mad, musik, sommerhus og den nye mountainbike.

Ole har en psykoterapeutisk uddannelse, og sjælesorg og åndelig vejledning fylder i det daglige pæsteliv. Han er tilknyttet en økumenisk kommunitet i Sverige, og repræsenterer DanskOase i RESAM. 

Følg med live

Se hele programmet for SommerOase online her.

Følg med på DanskOases YouTube-kanal, hvor møderne livestreames.

Se flere talere her.


Annoncer