Mød Oasehøjskolen på SommerOase

Det første elevhold på Oasehøjskolen er gået på sommerferie, men du kan stadig møde dem på SommerOase i uge 29, hvor de blandt andet står for gudstjenesten i StoreTelt.

Oasehøjskolens første elevhold

Oplev eleverne på scenen

Søndag formiddag kan du opleve Oasehøjskolens elever på scenen til gudstjenesten i StoreTelt. Det bliver en gudstjeneste du ikke vil gå glip af.

Gratis grillpølser på TuneUp

Mandag aften tænder Oasehøjskolen op i grillen til landsbyparty på TuneUp. Kom og få en gratis grillpølse med brød.

Udflugt til Oasehøjskolen

Tag med på udflugt til Oasehøjskolen onsdag eftermiddag - få rundvisning, kaffe og kage. Vi mødes på parkeringspladsen foran hovedindgangen kl. 13.30 og kører sammen til Oasehøjskolen.

Få en snak i Oasehøjskolens stand

Oasehøjskolen har en stand i TuneUp teltet. Standen er åben mandag-fredag kl. 12-12.30. Kom og sig hej!

Mød tidligere og kommende elever

Få en snak om højskolelivet med tidligere og kommende elever på SommerOase-pladsen. Mød blandet andet Amalie, som glæder sig til at starte på Oasehøjskolen til august. Måske får du lyst til at tage med?


Annoncer