Ny bog: Følg mig

DanskOase og Mediacellen udgiver ny bog med invitation til at leve i tro. Bogen "Følg mig" er redigeret af Andreas Østerlund Nielsen, Daniel Hougaard og Kristian Nakskov Kappel.

Følg mig - køb bogen hos Novia.dk

Jesus inviterede mennesker til at leve i tro på Gud. 

Jesus inviterede dem til at følge sig, for at de kunne lære at leve deres liv i tro og selv invitere andre til at følge ham. Det kristne evangelium er fortsat en invitation til at leve i tro.

Følg mig Invitation til at leve i tro er en samling af essays, beretninger og artikler skrevet til alle, der er optagede af, hvordan børn, unge og voksne kan blive ledt ind på troens livsvej og blive vejledt, så troen når ud i alle dele af verden og den enkeltes liv. 

Bogen henvender sig dermed til præster, menighedsrådsmedlemmer, forældre, ledere i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde og i kirkelige organisationer.

De 32 bidrag er alle skrevet med udgangspunkt i egen praksis. Hovedparten lægger vægten på det konkrete, mens andre er mere teoretiske. Så godt som alle forfattere har tilknytning til den evangelisk-luthersk karismatiske bevægelse DanskOase. Det er således erfaringer og refleksioner fra denne bevægelse, som her lægges frem til inspiration for en bredere del af dansk kirkeliv.

Følg mig Invitation til at leve i tro er redigeret af medlemmer af DanskOases Udvalg for Teologisk Innovation. Udvalget har til formål at fastholde og udbygge DanskOases tradition for teologisk innovation både fagligt og kirkeligt i spændingsfeltet mellem fornyelse og tradition.

Forudbestil bogen

Følg mig udkommer d. 9. december. Hos Novia.dk kan du forudbestille bogen til intropris.

Læs mere og køb bogen


Annoncer