Ny landsleder i BUO

Bestyrelsen i Børne- og UngdomsOase kan med stor glæde meddele, at vi har ansat Anika Follmann Sørensen som ny landsleder for Børne- og UngdomsOase pr. 1. oktober 2017

Anika kommer fra en stilling hos Kirkens Korshær, hvor hun har været afdelingsleder af et botilbud. Hun er opvokset i DanskOase og har gennem en lang årrække været engageret i Børne- og UngdomsOase, hvor hun bl.a. har siddet i bestyrelsen.

Anika har en Professionsbachelor i Diakoni og Socialpædagogik og en Kandidat i Socialt Arbejde. Hun har de seneste 7 år været ansat hos Kirkens Korshær og har derudover en bred erfaring inden for frivilligt socialt og kirkeligt arbejde. Anika har erfaring med ledelse af såvel frivillige som ansatte og har gode kompetencer inden for organisation, udvikling samt visionsarbejde. Anika bor på Nørrebro i København og er en del af Byens Valgmenighed.

Vi glæder os til at byde Anika velkommen i det nye job.

På vegne af Børne- og UngdomsOases bestyrelse,
Peter Højvig, formand


Annoncer

Børne/junior CD - BibelSafari