Ny præst i Karlslunde Strandkirke

Johan Dalsgaard er Karlslunde Strandkirkes 3. sognepræst. Johan er for menigheden et kendt ansigt, da han i efteråret 2013 var i praktik som præst i Strandkirken, mens han gik på pastoralseminariet.

Johan vendte tilbage i januar 2014, for at hjælpe med konfirmandundervisningen. Stillingen, som Johan tiltræder 1. november, er en vikarstilling som løber frem til sommer 2017 mens Strandkirkens præst, Jesper Oehlenschläger, har orlov fra sin fuldtidsstilling. Johan tiltræder i en halvtidsstilling, da der for nylig har været en rokade indenfor kirkens præstestillinger, - en rokade, som gælder frem til orlovsperioden slutter for Jesper Oehlenschläger.

Johan Dalsgaard er 32 år og bor i Emdrup sammen med sin hustru Julie og sønnen David på 1 år. Det sidste års tid har han været lærer på Jakobskolen, - en kristen friskole på Frederiksberg. Gennem de seneste år har han desuden prædiket, ledt gudstjenester og undervist i Byens Valgmenighed i København på frivillig basis.

Ved gudstjenesten søndag d. 6. november kl. 10.30 bliver Johan indsat i Strandkirken. Mandag d. 10. oktober kl. 19.00, blev han ordineret i Roskilde Domkirke.


Annoncer