Ny sekretariatschef på Oasekontoret

Stort velkommen til Lisbeth Baun, som fra 1. januar er ansat som sekretariatschef på Oasekontoret.

Glæd jer til at møde Lisbeth Baun, som fra 1. januar 2020 er ansat som ny sekretariatschef i DanskOase og Børne- og UngdomsOase (BUO). 

Lisbeth har stor erfaring indenfor administration og økonomi, og et skarpt blik for omsættelse og kvalitet. Hun kommer til spille en vigtig rolle i ledelsen af sekretariat og stabsteam i Odder. 

Lisbeth kommer til at indgå i den daglige ledelse sammen med DanskOases generalsekretær og BUO’s landsleder, og vil få ansvar for at lede stabens dagligdag og have ansvar for en række medarbejdere i sekretariatet.

Lisbeth fortæller: "Jeg er gift med Carsten Baun, som er skoleleder på Nørreboulevard Skolen i Holstebro Kommune. Vi har tre voksne børn, en svigersøn og to dejlige børnebørn. Vi bor på landet og nyder naturen og de åbne vidder. Min fritid bruger jeg bl.a. på familien, at være lovsangsleder i Holstebro Oasekirke ved gudstjenester, musik, bøger og gåture i skoven."

Vi glæder os til at byde Lisbeth velkommen på Oasekontoret.


Annoncer