Odder Frimenighed søger præst på deltid

Fra 1. september 2021 søger Odder Frimenighed en præst på deltid i en fast stilling.

Er du igangsætter og optaget af mennesker, god til at lede, motivere og udruste frivillige? Så er stillingen som præst måske noget for dig. Det er en fordel, hvis du er teolog, men ikke et krav.

Om dig

Om dine opgaver

Om Odder Frimenighed

Odder Frimenighed er en evangelisk-luthersk frimenighed, tilknyttet Dansk Oase, og beliggende i Odder. Vi er en menighed på 240 personer, der mødes til gudstjeneste om søndagen og derudover har vi aktiviteter i ugens løb for både børn, unge og voksne.

Vi tror, at Bibelen er Guds ord til os i dag, og at det er relevant og brugbart i vores hverdag. Gennem større og mindre fællesskaber ønsker vi, at det glade budskab om Jesus må nå vores naboer, kollegaer, studiekammerater og hvem vi ellers omgås i dagligdagen.

Vi har lige købt en ny bygning centralt i Odder, som skal være kirke og anvendes til andre kulturaktiviteter i Odder. Nu skal der fyldes liv i bygningen!

Odder Frimenighed har fra starten i midten af 90’erne været en familiebaseret menighed. Vi har 1½ præstestilling, ½ børne- og ungdomsmedarbejder, 1/3 administrativ medarbejder, 1/3 diakonimedarbejder og dertil et par frivilligt ansatte.

Om stillingen

Stillingen er som udgangspunkt på halv tid. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende retningslinjer. Der er ikke tilknyttet tjenestebolig til stillingen, men menigheden vil være behjælpelig med at finde relevant bolig.

Om ansættelsesforløbet

Ansøgning, CV samt kopi af relevante eksamenspapirer sendes til formand@odderfrimenighed.dk

Ansøgningsfrist 14. juni 2021
Yderligere oplysning fås hos Elisa Morberg Wejse, præst i Odder Frimenighed: 20810189 eller Per Toft, menighedsrådsformand: 25444237


Annoncer