Se, lyt og gå med Børn i pluralisme

Projektgruppen ”Børn i Pluralisme" udgiver ny artikel og inviterer til Inspirations- og værkstedsdag den 23. maj i Børkop.

Foto udlånt af Henrik Kildahl og søn

Projektgruppen ”Børn i Pluralisme" arbejder med hvordan kristne fællesskaber og familieliv danner ramme for identitetsdannelse hos børn i et sekulært-pluralistisk samfund.

Lige nu præsenterer projektgruppen 2 initiativer: en ny artikel og en inspirationsdag!

Anden artikel i serien om børn og identitet

"Børn i Pluralisme" udgiver 7 artikler i løbet af dette forår, som handler om, hvordan kristne fællesskaber og familieliv danner ramme for identitetsdannelse hos børn i et sekulært-pluralistisk samfund.

Cand. Pæd. Psyk. Marianne Holst Nielsen, har skrevet den anden artikel i samlingen. Hun reflekterer over, hvordan barnets tro formes i de fællesskaber, det indgår i.

”Familien er for de fleste af os det første vigtige fællesskab, vi indgår i. Opvækstfamilien former os og sætter aftryk i vores liv – på kort sigt og på lang sigt. Det gælder også, hvad troen angår”, siger Marianne.

Læs Mariannes artikel i fuld længde her


Læs den første artikel i serien her

Inspirations- og værkstedsdag

"Børn i Pluralisme" inviterer til inspirations- og værkstedsdag den 23. maj på Indre Missions Bibelskole i Børkop. 

Hvad byder dagen på?

Du vil selv blive involveret i at se udfordringer og muligheder i vores samfund, at lytte til Gud for at forstå og mærke mere af, hvad Gud vil, og endelig bidrage med idéer til, hvordan vi som kristne fællesskaber kan gå videre med at hjælpe forældre til at hjælpe deres børn.

Dagen byder på oplæg med Carsten Hjort Pedersen, Andreas Østerlund Nielsen og Thomas Willer. 

Se programmet for dagen her

Tilmelding senest 9. maj.
Skriv til: kontakt@soendagsskoler.dk (oplys navn, adresse og mail ved tilmelding).


Annoncer