Søndag på SommerOase: Hvad siger Guds Ånd?

Følg SommerOase online for voksne under overskriften: Hvad siger Guds Ånd? Søndag starter vi med gudstjeneste for hele familien og slutter med aftenmøde for voksne.

Søndag på SommerOase 2020

Søndag d. 12. juli sender vi Oasegudstjeneste kl. 10.30 og aftenmøde kl. 19.30. 

Gud er nær alle vegne, alle tider - og særligt hvor mennesker lider nød. Jesus formår både at græde over sorgen og glædes i håbet om den nye virkelighed, som han skal bringe. Vi er som Guds kirke kaldet til at være til stede på samme måde, græde med de grædende og glæde os i håbet.

Det er en særlig tid med krise for vores land. En krise som sætter store aftryk på vores samfund, men også kirker, fællesskaber og enkeltpersoner. Vi er blevet stoppet op - og vi har fået en mulighed for at reflektere, bede og spørge Gud: Hvad siger din Ånd til os?

Oasegudstjeneste med Henrik Kildahl og Lis Abildtrup

Startskuddet til SommerOase online bliver en festlig gudstjeneste for alle generationer. Under temaet "Er du med?" skal vi høre om, hvordan Jesus møder mennesker, der er ramt af svære ting, og hvordan han inviterer os til at være med i det. 

Henrik Kildahl er prædikant ved gudstjenesten sammen med Lis Abildtrup.

Børnekonsulent Lis Abildtrup og frimenighedspræst Henrik Kildahl

Oasegudstjenesten kommer til at rumme en række kreative elementer: et møde med fyrene fra "Fælles fravær", en trosbekendelse fra hele Danmark og premiere på nyskrevne lovsange til både børn og voksne.

Under gudstjenesten vil vi også fejre nadver - samme tid, mange steder - så hav gerne brød og vin klar. 

Henrik Kildahl er præst i Viborg Oasekirke, hvor han gennem de seneste 7 år har arbejdet med at pionere menigheden. Henrik er desuden tilknyttet Oasehøjskolen som "huspræst", og derfor er det da også oplagt, at Henrik prædiker ved gudstjenesten, som netop udsendes fra højskolens skønne rammer.

Henrik er en levende og humoristisk formidler med et stort hjerte for børn og unge. Han er gift med Karen og far til 2 skønne drenge.

Lis Abildtrup er ansat som børnekonsulent i Børne- og UngdomsOase, hvor hun arbejder med at støtte og udruste lokale børneledere i DanskOases netværk. Lis er en kreativ formidler med en enestående evne til at fange og fastholde børns opmærksomhed, blandt andet gennem karakteren "Losse-Lis", som i karantæne-perioden blev fulgt af mange på YouTube og Facebook. 

Lis bor i Gjern, er gift med Jakob og mor til 4 børn.

Vi glæder os til en inspirerende gudstjeneste i selskab med Henrik og Lis - en gudstjeneste, som også bliver et fantastisk udtryk for, hvordan vores bevægelse er til stede i mange afkroge af vores land.

Aftenmøde med Ruben Dalsgaard

Mandag kl. 19.30 sender vi aftenmøde live med generalsekretær i DanskOase, Ruben Dalsgaard. 

Ruben Dalsgaard er optaget af, at den særlige tid, der har ramt os og hele verden, er en mulighed for at orientere os lytte til Guds Ånd på ny.

Generalsekretær i DanskOase, Ruben Dalsgaard, taler til aftenmødet søndag

"Vi ønsker at være en åndsledt bevægelse, hvor vi konstant er opmærksomme på det, som Guds Ånd siger og det, som Guds ord kalder os til. Men i hverdagens ræs er det så let at henfalde til vanen eller det, der er lettest at gøre. Gud har, med dette kapitel i verdenshistorien, tildelt os nogle særlige kort, som vi skal spille og nogle omstændigheder, som vi skal rejse os i som Guds folk. Den mulighed ønsker jeg virkelig ikke at lade gå forbi."

- Ruben Dalsgaard

Følg med live

Se hele programmet for SommerOase online her.

Følg med på DanskOases YouTube-kanal, hvor møderne livestreames.

Se flere talere her.


Annoncer