Spis vegansk på SommerOase

Vex Mex Foodtruck serverer vegansk gourmet streetfood, hvor 95% af råvarerne er økologiske og emballagen 100% bionedbrydelig.

Foto fra streetfooddenmark.com

Menukortet er mexikansk inspireret og fyldt med lækkert grønt, men der er også mulighed for at blive overrasket, for dig, der har det svært med at skulle undvære kød. I foodtrucken kan du få et soyaprotein kaldet ”Likemeat” i retten, som både ligner og smager som kylling. Mette Røy Kristensen, der ejer Vex Mex Foodtruck, brænder for at vise SommerOases sultne gæster, hvordan vegansk street food kan være nøjagtig lige så lækkert som kødalternativerne.

Foodtrucken er en gammel retro-campingvogn der er bygget om til et helt moderne køkken i rustfrit stål, så det opfylder alle betingelserne som gælder i enhver anden restaurants køkken. 

På menukortet finder du blandt andet

·      Sprøde nachos med vegansk ost, friske tomater, bønner og frisk grønt

·      Kolde friske wraps med syltede pebre, Likemeat, frisk salat, majs og hjemmelavet hummus

·      Green Bowl på bulgursalat med quinoa, avocado, tomat, bønner, spinat, toppet med frisk grønt

·      Varme sprødtstegte panini med majs, frisk salat, løg og Likemeat

Læs også: På vej mod et grønnere DanskOase


Annoncer