Stilhed for Guds skyld

DanskOase skal sætte et tydeligt aftryk i det danske samfund. Med respekt for arven og værdierne skal DanskOase favne mere mangfoldigt i fremtiden. Det er drømmen for den nye generalsekretær, Ruben Dalsgaard, og for den nye landsleder i BUO, Anika Follmann.

Anika Follmann, landsleder i Børne- og UngdomsOase og Ruben Dalsgaard, generalsekretær i DanskOase

Kaldet til at sætte aftryk

Ruben Dalsgaard har gennem flere år haft en fornemmelse af, at han en dag skulle have en mere ledende rolle i Dansk Oase. Nu var tiden inde. Fra 1. oktober er han generalsekretær i DanskOase.

"Åndeligt og menneskeligt har jeg oplevet, at sporet i Silkeborg var slut. Og jeg kan se, at jeg kan bidrage med noget, hvor bevægelsen er nu," siger 40-årige Ruben Dalsgaard, der de seneste 12 år har været præst i Silkeborg Oasekirke. Han bor i Silkeborg med sin hustru, Hanne, og deres tre døtre.

Dagligdagen er også blevet en anden for 32-årige Anika Follmann, efter at hun i oktober blev landsleder for Børne- og UngdomsOase (BUO). Hun har gennem en årrække været medlem af BUOs bestyrelse.

"At blive landsleder er en forlængelse af at et kald og en tjeneste, jeg har været i gang med i mange år," fortæller Anika Follmann, som kommer i Byens Valgmenighed, bor på Nørrebro i København og pendler til sin nye arbejdsplads i Odder. 

Den enkelte og menighederne er blevet opbygget og fornyet. Jeg håber og beder til, at det fundament vil være med til at bringe fornyelse ind i vores samfund, skoler og hjem.

- Anika Follmann

Tid til et folkeligt gennembrud?

Indtil nu har Anika Follmann arbejdet med hjemløse psykisk syge misbrugere i København og har et stort hjerte for diakoni og for dannelse blandt børn og unge.

"Den enkelte og menighederne er blevet opbygget og fornyet. Jeg håber og beder til, at det fundament vil være med til at bringe fornyelse ind i vores samfund, skoler og hjem."

Ruben Dalsgaard ønsker på samme måde at se DanskOase efterlade et tydeligere folkeligt aftryk.

"Det handler ikke om, at 10 procent af danskerne skal kende DanskOase. Det handler om, at det, Gud gør her, også må få krop andre steder. Og at DanskOase er en brik i det, Gud er i gang med at gøre. Jeg tror, at der er en folkelig vækkelse, som ligger og ulmer. Vi er en del af det og kan måske få lov til at være frontløbere på det," siger Ruben Dalsgaard, som ikke nødvendigvis forventer at se rekordstore deltagerantal på DanskOases konferencer.

"Vi er ikke optaget af antal, men af at denne bevægelse ved Guds nåde har fået lov til at sætte aftryk på rigtig mange kirker og organisationer i Danmark. DanskOase var med til at pionere spiritualitet og nådegaver, og det er helt vildt at se, hvordan det vinder indpas på steder, hvor man for tyve år siden ikke ville røre det med en ildtang," siger Ruben Dalsgaard, der har været med i DanskOases lederskab siden 2015.

Vi er ikke optaget af antal, men af at denne bevægelse ved Guds nåde har fået lov til at sætte aftryk på rigtig mange kirker og organisationer i Danmark.

- Ruben Dalsgaard

Kaldet skal poleres

Trods et stærkt fokus på at præge samfundet, vil Ruben Dalsgaards ledelse tage udgangspunkt i de grundlæggende værdier og kald.

"Jeg tror, at DanskOase har brug for, at vi tager det grundlæggende kald op og polerer det. Vi har været gennem en fantastisk udvikling, og der kan man godt have et behov for at vende tilbage til det grundlæggende, der for os handler om åndelig fornyelse i enkeltpersoners og menigheders liv, at være sendt med de gode nyheder i Åndens kraft," siger han.

Samtidig er den nye generalsekretær bevidst om spændingsfeltet mellem at fastholde kaldet og samtidig blive mere mangfoldig.

"Der er visse ting, man er nødt til at gøre mere bredt tilgængeligt. For eksempel at mange typer præster kan være oase-præster og ikke kun folk, der ligner hinanden. At mange forskellige spiritualitetsudtryk kan være hjemme i DanskOase. Hvis det udelukkende bliver knyttet til ydre udtryk på vores lejre eller til, hvordan vi synger, så bliver det monumentalt i stedet for en bevægelse," forklarer han.

Vi har været gennem en fantastisk udvikling, og der kan man godt have et behov for at vende tilbage til det grundlæggende, der for os handler om åndelig fornyelse i enkeltpersoners og menigheders liv, at være sendt med de gode nyheder i Åndens kraft.

- Ruben Dalsgaard

En ny generation i front

Både den nye generalsekretær og landsleder betegner en del af udviklingen i DanskOase som et generationsskifte.

"Ruben og jeg står på skuldrene af vores biologiske og bevægelsens fædre. Det er klart, at der kommer et generationsskifte, men det kommer i form af en forlængelse. Det sker i taknemmelighed og ydmyghed over det, som Gud gjorde gennem dem," forklarer Anika Follmann.

Samme holdning har Ruben Dalsgaard.

"Vi vil fejre og holde fast i det, vi er. Det handler om det kald, de gaver og den kraft, Gud fødte vores bevægelse med. Det vil vi blive ved med at gøre meget tydeligt og tage med ind i et generationsskifte," siger han.

DanskOase er ikke linjedommer

Anika Follmann og Ruben Dalsgaard er enige om, at DanskOase ikke skal blive kendt for at sige nej og tage afstand til forskellige emner.

"Vi skal ikke definere os i forhold til det, vi ikke er. Hverken i forhold til andre kirkesamfund eller hele samfundet. Vi skal definere os positivt og se på, hvad det er, Gud har givet os et særligt mandat til i menigheder og i det her land," siger Anika Follmann.

Ruben Dalsgaard afviser ligeledes, at DanskOases rolle skal være at dømme.

"Vi skal stå sikkert på det bibelske fundament, og der skal vi insistere på en positiv selvtilkendegivelse, som ikke sker ved at være linjedommere for alle mulige andre. Vi skal i stedet være optagede af at være tro overfor Guds ord og Hans kald til os og være optagede af, hvor Guds ånd bevæger sig, og hvordan Hans rige viser sig i vores land," fastslår Ruben Dalsgaard. 

Farvel til overfaldsalarm

Trods det indgående kendskab til DanskOase er de nye jobs også udfordrende.

"Selvfølgelig har jeg tilegnet mig noget ekspertise og kompetence i løbet af 12 år som præst. Men her skal jeg bruge et nyt kompetencesæt på en række områder," fortæller den nye generalsekretær.

Også Anika Follmann oplever forskellen. 

"Der er klart en forskel på at kende bevægelsen som bestyrelsesmedlem og frivillig og til at komme ind og skulle være ansat. Det er en sjov kombination af at kende det, og slet ikke kende det," siger Anika Follmann og tilføjer med et smil:

"Men jeg er sluppet for at gå med overfaldsalarm."