Sund karismatik

Martin Drengsgaard, 38 år, er sognepræst i Bethlehemskirken, der er en folkekirke på Indre Nørrebro i København. Menigheden vægter på én gang den karismatiske, den sakramentale og den liturgiske dimension. Og den vægtlægning, mener Martin Drengsgaard, kan være en nøgle til en sund karismatisk praksis.

Fotograf: Jesper Rais

Usund karismatik

- Der hvor det karismatiske bliver usundt er, når det kommer i centrum for ens tro. Det er, når man eksempelvis jager oplevelsen af noget overnaturligt mere end relationen med Gud, siger Martin Drengsgaard og giver det eksempel, at man af og til ved forbønsmøder oplever, at de nyligt helbredte bliver hevet op på scenen for, at det kan vises frem, at de er blevet helbredt - også før de selv er sikre på, om det virkelig er sket.

- Her forcerer man Guds helbredelse, og det er ikke en sund måde at udøve det karismatiske på, siger Martin Drengsgaard. 

Han pointerer, at Guds rige allerede er kommet nær, hvilket vi blandt andet ser og mærker, når mennesker ved forbøn oplever helbredelse. 

- Glimtvis viser Guds rige sig og mennesker bliver helbredt, men ikke alle vil opleve at blive helbredt i dette liv. Den sunde karismatik lever i den spænding, at Guds rige endnu ikke er fuldt ud brudt igennem, men at vi mærker, at Gud er nær alligevel. Den sunde karismatik prøver ikke at bilde folk ind, at alting er perfekt. Vi skal bede for syge, men uden fokus på, om det lykkes. Vi skal ikke prøve at overtage Guds magt, siger han. 

Det sakramentale og liturgiske ved en gudstjeneste

- Et sakramente er en kirkelig handling, der er indstiftet af Jesus Kristus, og som formidler Guds nåde, slår Martin fast. 

- Sakramentet skal indeholde både forkyndelsens ord og et ydre tegn. I den lutherske kirke har man to sakramenter; dåb og nadver. Liturgi er de fastlagte ritualer. I Bethlehemskirken begynder gudstjenesten med bønner som et ekko af kirkehistorien. Her bliver menigheden taget ved hånden af liturgien og ledt igennem syndsbekendelse og taksigelse.

- Efter prædikenen ledes menigheden ind i ”et karismatisk rum”, hvor profetiske ord kan komme i spil. Det er en tid, som kan opleves udfordrende for den enkelte, fordi man opfordres til at være til stede over for Gud og sætte sig selv i spil på en anden måde end ellers. Men fordi man forinden er blevet taget ved hånden af liturgien, oplever mange, at der opstår en ro i dette ellers ret udfordrende rum, forklarer han.

- Liturgien tager over, når den karismatiske del af gudstjenesten er ved at slutte. Gennem kirkebønnen bliver vi taget i hånden for at komme videre over til nadver-delen. Nadveren er det sakramentale rum, og det er her, at Gud på mystisk vis knytter sig til mig igennem brødet og vinen, som i mig bliver til Kristus. Her gives der et konkret ydre tegn på en indre virkelighed, siger han. 

Det sakramentale aspekt er ifølge sognepræsten vigtigt, fordi man her erfarer, at uafhængigt af egne følelser, tanker og oplevelser i det karismatiske rum knytter Kristus sig til én. 

- Den erfaring befrier os fra at jage efter karismatiske oplevelser for at søge vished for Guds nærvær. Når vi modtager brødet og vinen, så er Gud nær - så har han hengivet sig til os. Og på den måde danner det liturgiske og det sakramentale en ramme om det karismatiske, som gør, at vi kan komme Gud nær, tage imod hans nådegaver og praktisere dem i vores menighed, siger han. 

Et ansvar for at velsigne verden

Et godt pejlemærke for en sund karismatik er, at brugen af nådegaverne peger væk fra en selv og ud imod verden. 

- Nådegaverne gives altid for, at vi kan være Guds legeme på jord til velsignelse af verden. Derfor viser den sunde karismatik sig der, hvor mennesker ikke udelukkende er optagede af selv at få karismatiske oplevelser, men derimod er optagede af den sendelse, som Gud rækker dem. Det karismatiske virker altid til genoprettelse af mennesker og verden, siger han. 

- Sund karismatik er også der, hvor man danner netværk med andre, der er blevet givet den samme nådegave som en selv og på den måde tjener Gud og omverdenen sammen, reflekterer han og fortæller om en oplevelse på SommerOase, hvor en kvinde uopfordret bad for ham og hans kone. 

- Min kone og jeg oplevede det som en stor velsignelse. Vi havde brug for denne forbøn, da vi var udfordrede på nogle punkter i vores nye tjeneste som par. Vi fik en fornemmelse af, at Gud så os, og at han bekræftede os og vores nye kald. Kvindens forbøn for os gjorde, at vi fik en ny frimodighed til at gå der, hvor Gud kalder os til at gå, husker han. 

Når gaverne spiller sammen

En nådegave er ifølge Martin Drengsgaard både en gave og en opgave. 

- Nogle gange kan man opleve, at det kan være tungt at praktisere den gave, man er blevet givet, eller man kunne ønske, at man var blevet givet en anden gave. Men når man når frem til det punkt, hvor man tager ansvar for den gave, man er blevet givet, vil man vokse i brugen heraf, siger Martin. 

- Når et fællesskab giver plads til og arbejder for, at alle gudgivne gaver og evner kan udspille sig i samklang med hinanden, er det udtryk for en sund karismatik, siger han og citerer Første Korinterbrev kapitel 12, vers 21 : ”Øjet kan ikke sige til hånden : »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne : »Jeg har ikke brug for jer.« 

- Det kan være svært at se hinandens gode sider i en menighed eller i cellegrupper og blandt personalet i kirken. Men det kan man blive undervist i, og man kan lære at fokusere på fællesskabet og de fælles udfordringer. Ved at kaste sig ud i opgaver sammen, kan man få øjnene op for hinandens styrker. Jeg synes, det er fantastisk, når mennesker med forskellige gaver kan have fællesskab med hinanden og når gaverne spiller sammen som en sund krop, ja, når en menighed lever i mission og arbejder mod genoprettelsen af vores fælles verden, slutter Martin Drengsgaard. ■

Om Martin Drengsgaard:

Født i 1977 i Skanderborg. Cand. theol fra Aarhus Universitet i 2007. Sognepræst i Bethlehemskirken siden marts 2011. Næstformand i DanskOase. Gift med Sidsel Drengsgaard og far til Esther på 3 år og nyfødte Rebekka.

Om ordet ”karismatisk”:

Det græske ord ”charisma” betyder gave og hos Paulus nådegave; Guds gave og Helligåndens virke gennem eksempelvis tungetale, profeti eller helbredelse. Kirker eller bevægelser, hvor disse gaver tages imod og praktiseres kaldes karismatiske. DanskOase forstår sig selv som en evangelisk-luthersk bevægelse, der arbejder for en karismatisk fornyelse af kirken i Danmark. I kirkelige fællesskaber, hvor åndens gaver praktiseres er det vigtigt at have for øje, at denne praksis forbliver sund.