Udforsk troen sammen

Hvordan kan segmentering og samvær eksistere i harmoni i menighedsfællesskabet?

Nærvær og samvær er samfundets nye buzzwords. Årsagen hertil findes sandsynligvis i manglen på samme i dagens samfund – og kirke. En kirke, hvor en af de største udfordringer er at lukke hullet mellem generationer, så vi kan videregive vores dybeste tro og værdier til den næste generation.

Skabt til fællesskab

Bibelen er én lang fortælling om, hvordan Gud inviterer mennesket ind i fællesskab med ham. Gud åbenbarer sig i Bibelen som et fællesskab af tre. Ikke som et eksklusivt fællesskab, men som et radikalt inkluderende fællesskab.

Derfor inviterer vi i dåben det lille barn ind i menighedens fællesskab, som en del af legemet. ”For vi er alle døbt med én ånd til at være ét legeme” (1. Kor. 12, 13). Jeg tror, at et aktuelt spørgsmål til menigheden i dag er, om barnet reelt bliver et fuldgyldigt medlem af kirken? Gives det mulighed for at udforske troen sammen med sin nye familie eller tilbydes det udelukkende aldersmålrettede aktiviteter og forkyndelse i børnekirken? 

Lad os se nærmere på Jesu ord om, at vi skal blive som børn: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget…” (Mattæus kap. 18,3).  Har vi i menigheden brug for at genopdage det som børn endnu ikke har mistet, nemlig evnen til at være i forbindelse med Gud på måder, som nogle af os voksne er vokset fra eller har glemt? Egenskaber som ærefrygt, kreativ udforskning, indbyrdes afhængighed mv.

Jeg tror, at vi i kirken i dag har mistet bevidstheden om, at den voksnes trosudvikling er lige så afhængig af fællesskabet med børnene som omvendt. Deraf også manglende evne og idéer til at udforske troen, bibelen og livet sammen, på tværs af aldre og interesser.

En forbrugerkultur og -kirke

Ser vi på vores samfund i dag, så er det først og fremmest en forbrugerkultur, hvor den enkeltes behov er i centrum. Som følge heraf har vi en segmenteret samfundsstruktur, hvor vi er opdelt efter alder, evner, interesser mv. På den måde kan viden og produkter specialiseres og i højere grad målrettes det afgrænsede behov. Ser vi på kirken i dag, finder vi ingen modkultur hertil. Desværre oplever vi også i kirken en forbrugermentalitet og segmenteret struktur. En del af os vil fx genkende det at søge efter den menighed, som bedst kan opfylde mine og min families behov. Måske kender vi nogen eller har selv oplevet at stoppe i en kirke, fordi der ikke var et tilbud til min målgruppe. Jeg tror, at kirken har forsøgt at møde alle disse behov med en god intention om, at så mange som muligt må vokse i åndelig modenhed.

Desværre viser flere undersøgelse, bl.a. foretaget af ”UK Church Statistics 2005-2015”, at kirken på trods af sin evne til at differentiere indhold, ikke opnår det ønskede resultat om åndelig modenhed og frugtbart discipelskab – særligt ikke i forhold til de yngre generationer. I kirkens forsøg på at være målrettet den enkelte er samværet forsvundet. Det samvær som er forudsætningen for fællesskab og at troen kan blive til liv. "For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem" (Mattæus kap. 18, 20). I fællesskabet får Ånden krop og derfor må kirken i dag spørge sig selv: "Hvordan kan segmentering og samvær eksistere i harmoni i menighedsfællesskabet?"

Elsk de unge ind i fællesskabet

Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af kristne studerende kæmper alvorligt med sin tro. På den baggrund har ungdomsinstituttet ved Fuller Universitet i Californien gennemført projektet ”Sticky Faith” med det formål at identificere hvilke faktorer der er afgørende for udviklingen af en livslang tro og tjeneste hos børn og unge. Én faktor løftede sig op over de andre: Børn og unges fællesskab med hele menigheden! Herunder deltagelse i tilbedelse med hele menigheden, at teenagere inddrages i tjeneste omkring børnene samt de voksnes evne til at inkludere og værdsætte de unge.

I mit eget ungdomsliv har særligt to voksne haft en afgørende betydning for min personlige trosudvikling. De investerede i mig ved at se mig og mine gaver – og inviterede mig ind i lovsangstjenesten. De elskede et hjerte for Gud frem i mig og jeg oplevede samtidig at være værdsat som individ, som en vigtig del af menighedens fællesskab.

Som forældre og menighed har vi et ansvar for at bygge et netværk omkring vores børn og unges liv, bestående af omsorgsfulde troende, som vil bede for, mentorere og velsigne dem med nærhed i løbet af deres liv!

Udforsk troen sammen

Jeg oplever, at længslen efter samvær på tværs af alder og interesser er genkendt og voksende i kirken. Nogle udvikler ’generationsgudstjenester’ og lykkes mere eller mindre godt med det. Men generelt oplever jeg, at kirken er udfordret af at skabe aktiviteter som lykkes på tværs af generationer.

Jeg har spurgt to menigheder til deres tanker og praksisser omkring det at udforske troen sammen på tværs af aldre.

Klik på billederne af Bent og Andreas for at læse deres svar:

Bent Oslo Rasmussen, ungdomsgruppeleder i Kolding valgmenighed
Andreas Østerlund Nielsen, leder af "Sammen på vej" i Skjoldhøj kirke