Bent Oslo Rasmussen

Bent er ungdomsgruppeleder i Kolding valgmenighed og deler her tanker og praksisser omkring det at udforske troen sammen på tværs af aldre.

Hver anden uge besøger vores ungdomsgruppe en ”voksen” familie fra menigheden. Idéen opstod på baggrund af de unges ønske om at skabe en større samhørighed med resten af menigheden. Et ønske om at ændre følelsen af ”dem og os”, men mere et ‘vi’ i forståelsen af os som menighed. 

Et typisk indhold på en ungdomsgruppeaften er måltidsfællesskab sammen med værtsfamilien. Herefter en tjek-ind runde, mens værterne rydder op. Til sidst samtale over kaffe og kage, hvor værterne også deltager med deres inputs, vidnesbyrd og livserfaringer.

Vi har rigtig gode erfaringer med vores fællesskab på tværs af generationer. Først og fremmest føler de unge sig mere som en del af det store fællesskab. Dernæst har vi lært hinanden at kende ved navn og som mennesker. 

Læs Andreas Østerlund Nielsens svar

Vend tilbage til artiklen: Udforsk troen sammen