Vi kan jo ikke bare sende kvinderne hjem

Karin Kjærgaard arbejder målrettet på at stoppe menneskehandel. Hun tager kampen op på regeringsniveau, men det er ikke nok: Kvinderne skal også have konkrete muligheder for et bedre liv efter prostitution.

Karin Kjærgaard, leder af EXIST

Hvis vi skal gøre noget ved menneskehandel, så skal det gøres på regeringsniveau.

- Karin Kjærgaard

Vi sidder næsten øverst i klokketårnet på Kristuskirken midt på Nørrebro. Udenfor er himlen lys, og der er langt ned til fliserne på parkeringspladsen. Karin Kjærgaard har sit kontor her i bygningen sammen med Byens Valgmenighed, og har i 10 år brugt meget af sin tid på at banke på døre hos regeringer, politikere, embedsmænd og andre ngo’er i kampen for at stoppe handel med nigerianske kvinder.

„Hvis vi skal flytte noget, skal vi arbejde med regeringer, politikere, meningsdannere, ambassadører og embedsværket. Hvis vi skal gøre noget ved menneskehandel, så skal det gøres på regeringsniveau,“ understreger Karin, der fortæller, at hun fra starten vidste, at det var på dette niveau, der skulle lægges mange kræfter.

Samtidig møder hun ugentligt de nigerianske prostituerede kvinder ansigt til ansigt på natcaféen Night Light Café på Vesterbro, som hun driver i samarbejde med cirka 45 frivillige.

„Jeg involverer mig ikke i den enkelte kvinde. Gud har givet mig en evne til at vide, hvad det hele handler om, men samtidig holde en følelsesmæssig distance. Jeg bruger i stedet mine evner til at hjælpe kvinderne på den lange bane, for det er, hvad Gud har kaldet mig til,“ forklarer 69-årige Karin, der i begyndelsen af 2019 oprettede ngo’en EXIST, der arbejder for at stoppe menneskehandel.

Kortsigtet hjælp

I Danmark er det primært ngo’en Reden og styrelsen Center Mod Menneskehandel, der beskæftiger sig med de handlede kvinder.

„I Danmark arbejder man kortsigtet med menneskehandel. Vi kan jo ikke bare sende kvinderne hjem, for de skal også have et godt liv dernede,“ fortæller Karin og forklarer, at det er vigtigt at arbejde på mange fronter for at stoppe menneskehandel og tilbyde kvinderne et andet liv. Derfor samarbejder EXIST også med 10 safehouses i Nigeria, hvor hjemvendte kvinder kan få psykologisk og uddannelsesmæssig støtte til at få en ny tilværelse.

Ydmyghed sætter aftryk

Samarbejdet med danske og nigerianske myndigheder lykkes bedst, hvis man kommer med mere end viden og gode argumenter.

„Man skal tilbyde hjælp og finde ud af, hvordan man får den anden til at lykkes. Peptalks er glemt
dagen efter, men at møde et ydmygt menneske sætter et aftryk,“ fortæller Karin Kjærgaard, der understreger, at det er afgørende at være godt klædt på med viden og have en dyb tillid til Gud.

„Ydmyghed er en rigtig god ting, hvis man skal nå langt. Så vinder man andre menneskers gunst. Ydmyghed sikrer velvilje. Man skal kunne tale med og rumme den andens problemstillinger. Man skal være konstruktiv, proaktiv og tilbyde værktøjer. Så bliver man en gave,“ siger Karin.

Et langt sejt træk

Selvom mange af møderne med myndighederne forløber godt, er kampen mod menneskehandel et langt sejt træk.

„Det er et langvarigt arbejde at bygge relationer med folk i myndighederne. Man skal være udholdende,“ siger Karin og forklarer, hvordan hun kan holde gejsten oppe.

„Det ligger i min natur at være vedholdende, hvis jeg ved, hvorfor jeg skal være det. Jeg oplever vind i ryggen og Guds bekræftelse. Det er det, jeg skal. Jeg oplever en mening i mit hjerte.“

Klart kald

To oplevelser i 2009 var skelsættende for Karin og hendes kamp mod menneskehandel. Hun besøgte en nigeriansk migrantkirke i København i forbindelse med sit arbejde for en dansk ngo. Præsten fortalte, at mange af kvinderne arbejdede på gaden i løbet af ugen og kom i kirke om søndagen, hvor de sang gospel.

„Det havde jeg aldrig hørt om før. Så vidt jeg ved, har jeg aldrig mødt en prostitueret i en dansk kirke, og det gjorde mig nysgerrig, hvordan man kan kombinere de to ting.“

Samme år var Karin i Nigeria for første gang for at deltage på en konference om menneskehandel. Her mødte hun ildsjælen og iværksætteren Anne Abok, som hun stadig arbejder tæt sammen med.

„Jeg kunne mærke, at Anne og jeg kunne noget sammen. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg oplevede, at Gud kaldte,“ siger Karin, som fortsat oplever Guds bekræftelse i sit indre på, at hun gør det, hun skal.

„Når folk giver applaus betyder det ikke så meget. Derimod er det enormt ekstremt afgørende at jeg kan opleve det herinde, siger hun og lægger hånden på hjertet.“

„Hele mit liv og min drivkraft bygger på det. Jeg vil eksempelvis helst arbejde sammen med andre. Her er jeg mere alene. Det kan jeg kun på grund af den indre bekræftelse.“

Er jeg den største tåbe, at jeg tror på det her?

- Karin Kjærgaard

Mon det nytter!

Alligevel kender Karin også tvivlen.

Hendes svar kommer som regel hurtigt og velformuleret. Men da spørgsmålet er, hvordan hun ser sig selv, er der en lang tænkepause, hvor blikket går mod hustagene udenfor. Sætningerne kommer langsommere.

„Er jeg den største tåbe, at jeg tror på det her ? Jeg kan tro på, at andre kan. Men mig ? Karin Kjærgaard ? Jeg læste her til morgen en tekst, hvor der stod, at ’Du er ikke sendt, fordi du kan noget. Men du kan noget, fordi du er sendt’. I løbet af de seneste 10 år kan jeg se, at jeg kan noget på dette felt. Jeg har fået en opgave, som jeg løser, efterhånden som jeg graver mig frem. Man kan måske ikke se det, men jeg graver mig igennem som en muldvarp,“ siger hun og opsummerer sit svar :

„Jeg ser mig selv som sendt med en opgave. Det er vi alle. Når man identificerer sig med den opgave, gør man det, man kan lige nu.“

Man kan høre, at Karin er tilbage ved sit udgangspunkt og indre bekræftelse.

„Jeg tror på, at vi kan komme menneskehandel til livs. I den målestok, som det eksisterer i nu, kan vi nå langt. Det ved jeg. Vi synes alle, at det er noget snavs. Det er tankevækkende, at vi gør så lidt. Vi tillader, at der eksisterer et parallelsamfund. Hvorfor kommer vi ikke af med det ?“