Vision

Vi er en bevægelse, der inviterer mennesker til et møde med Guds Ånd, som forvandler hjerter. Vi vil være et generøst netværk, der sammen løfter levende fællesskaber overalt i Danmark, så kirken kommer til stede midt i samfundet og mennesker ser, hvem Jesus er.

Menneskers hjerter forvandles i mødet med Guds ord og Guds Ånd. Vores øjne åbnes for hvem Jesus er og vi erfarer Guds kærlighed. Det kan vi lade vores liv forme af, så vi kommer til at ligne Jesus mere.

Vi drømmer om at flere erfarer Guds nærvær, så troen bliver levende og liv forvandles i hele Danmark.

Mennesker er skabe til at leve i relationer og indgå i fællesskaber. Det kan være i venskaber, familier og kirker. 

Vi drømmer om åbne fællesskaber over hele Danmark, hvor mennesker tjener hinanden og følges i liv og tro.

Vi vil være til stede midt i samfundet med en stemme, som tør tale sandt om Gud og mennesker og imod uretfærdighed.

Vi ønsker i ord og handling at række ud til børn, unge og voksne og møde brudte mennesker med helbredende fællesskab.